Er du klar til at tage styring over en vedligeholdelsesenhed, hvor du vil arbejde med personaleledelse, produktion, budgetter og sagsbehandling? Vil du sikre fortsat udvikling, godt arbejdsmiljø og have gode muligheder for forståelse af et kompliceret område? Så skal du søge vores stilling som Værkstedsleder i Vedligeholdelsesområde Karup. Om os Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en organisation med ca. 1700 civile og militære medarbejdere, der balancerer forretningsdrift med operativ indsættelse i vedligeholdelsen af Forsvarets køretøjer, skibe og fly, samt våben- og kommunikationssystemer.
Vedligeholdelsesafdeling Luft (VA LUFT) består af ca. 650 faste medarbejdere og ca. 100 elever. VA LUFT omfatter Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille (FFU) i Karup, to vedligeholdelsesområder i hhv. Karup (VO KAR) og Aalborg (VO AAL), samt en stab i Brabrand.
Du vil blive en del af Vedligeholdelsesområdet i Karup. VO KAR laver vedligehold på alle helikoptere, på T17, på jordudstyr, våben, specialudrustning og på køretøjer. Der er ca. 240 ansatte ved VO KAR.
Du har som regel fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden.
Om stillingen I stillingen som værkstedsleder er du øverst ansvarlig for et team bestående af faglige medarbejdere, der alle sætter en ære i at arbejde på Forsvarets materiel. Den primære opgave består i at skabe rammerne for at flighten har de optimale betingelser for at fungere og levere, og dit arbejde består bl.a. i:
- Ledelse af produktionen samt opfyldelse af enhedens krav til levering, kvalitet, samarbejde og arbejdsmiljø.
- Indtræde som en del af ledelsesgruppen i Vedligeholdelsesområde Karup og medfølgende ledelsesopgaver
- Udarbejdelse af budget, opfølgning og styring
- Ledelse og personelforvaltning
- Sagsbehandling for chefen for Vedligeholdelsesområde Karup, samt for eget ansvarsområde
- Uddannelse og udvikling af underlagte medarbejdere
- Samarbejde med Flyvevåbnets operative enheder mhp. at omsætte logistik/teknik til operativ effekt, herunder Helikopter Wing og andre eksterne enheder.
Vedligeholdelsesområde Karup har i øjeblikket stor fokus på succesfuld implementering af Danish Military Airworthiness Requirements (DK MAR) samt udvikling af en struktur, der tilrettes fremtidens udfordringer. I funktionen er der stor mulighed for at præge og udvikle selve stillingen og resten af flightens struktur i forhold til egne præferencer.
Om dig Du har en faglig uddannelse som flymekaniker.
Det er ønskeligt, at du har fire akademifag i ledelse, såfremt du ikke har dette, skal du forventer at indgå i en uddannelsesaftale med henblik på at gennemføre disse inden for en 2 årig periode.
Det vigtigste kriterie for succes i stillingen er dine ledelses- og menneskelige egenskaber.
Du vil komme til at arbejde med mange forskellige kollegaer med vidt forskellige personligheder, som alle yder en stor indsats for sikre opgaveløsningen sker effektivt og med høj kvalitet. I denne kontekst kommer du langt med engagement, humor, samt en lyttende og inddragende tilgang. Dette kombineret med evnen til at analysere komplekse problemstillinger, koordinere, afveje problemstillinger, kommunikere, rumme forskelligheder, skære igennem og sætte retningen, når behovet opstår, vil kunne hjælpe dig godt på vej i stillingen.
Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Tjenestested: Herningvej 30, 7470 Karup J
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CH VO KAR MJ Jeppe Kaae Kock-Mogensen på tlf.: 72844651 eller NK VO KAR KN Sten Langdahl på tlf.: 72842703.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Pia Knudsen på tlf.: 3266 5783 eller på mailadresse:
[email protected] Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest, dog senest den 18. marts 2025. Vi forventer at holde samtaler snarest derefter.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.