FGU Himmerland søger en alsidig og relationsstærk underviser til vores værksteder på skolen i Hobro.
Det primære arbejdssted vil være på vores afdeling i Hobro. Stillingen er som årsvikariat i 2025, med mulighed for fastansættelse på sigt. Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. marts 2025.
På FGU søger vi at give vores elever en lang række muligheder for at blive klogere og dygtigere – personligt, fagligt og socialt – så de er rustet til at komme sikkert videre i livet.
Du kan læse mere om FGU Himmerland, vores afdelinger, værksteder og uddannelsesretninger her.
Vi forventer, at du:
- Er faglært med uddannelse inden for byg, bolig & anlæg eller industri, f.eks. ejendomsservicetekniker, tømrer, smed eller lignende
- Har brede håndværksmæssige kompetencer og kan indgå i undervisningen på begge værksteder
- Har et anerkendende og positivt menneskesyn og er klar til at møde de unge på FGU i øjenhøjde
- Har sat dig ind i FGUs målgruppe og uddannelsesområder
- Kan skabe et struktureret, positivt og udviklende undervisningsmiljø i tæt samarbejde med kollegaer med forskellig faglig baggrund.
- Kan samarbejde med lokalsamfundet om produktion, salg og praktikpladser til de unge
- Kan og vil bidrage til skolens pædagogik med fokus på elevernes personlige, sociale og faglige udvikling
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Undervisning på de faglige temaer ”Byg, bolig & anlæg” og ”Industri” i tæt samarbejde med de øvrige undervisere på værkstederne.
- Deltagelse i andre undervisningsaktiviteter – i faget PASE, bevægelse og andre aktiviteter på tværs af skolens hold.
- Sparring og udvikling af undervisningen og produktionen på værkstederne med fokus på at forberede eleverne til uddannelse og beskæftigelse.
Derudover håber vi at du:
- Har relevant erfaring ift. FGUs målgruppe
- Kan trives i samarbejdet med almenlærere om undervisning i dansk og matematik i relation til opgaverne i værkstederne.
- Har erfaring med og viden om at arbejde med progression i elevernes fremmøde, læring og trivsel
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med en uformel omgangstone, nærværende ledelse og et stærkt fokus på løsning af kerneopgaven i FGU.
- En personalegruppe med mange forskellige baggrunde og kompetencer, og med det fælles mål at bringe eleverne positivt videre i job eller uddannelse
- En arbejdsplads med psykologisk tryghed, hvor medarbejderne trives og vi er fælles i vores opgaveløsning.
- En arbejdsplads, hvor vi har eleverne i centrum, hvor vi er lydhøre og hvor vi har plads til forskelligheder.
- Opstartsforløb med fokus på at klæde dig godt på i din opstart på FGU
Vil du vide mere om stillingen
Der vil være mulighed for en rundvisning på skolen og dialog om stillingen d. 13. og 14. januar mellem kl. 14.30 og 16.00 på FGU i Hobro. For at aftale besøg eller ved spørgsmål vedr. stillingen kontakt Jesper Glinvad Schultz skoleleder i Hobro, på tlf. 98527211 / [email protected].
Spørgsmål vedr. stillingen kan også rettes til direktør, Hans Jørgen Møller, på tlf. 98527210 eller [email protected].
Du bedes sende ansøgningen, CV og evt. relevante bilag senest fredag d. 17. januar 2025 til: [email protected].
Ansættelsesudvalget samles mandag d. 21. januar og samme dag indkaldes udvalgte ansøgere til samtale.
Samtalerne finder sted på skolen i Hobro d. 27. januar fra kl. 14.30
I FGU Himmerland tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.