Vi søger en smilende og udadvendt værtinde/vært med øje for detaljer til vores to hyggelige massage- og wellnessklinikker i København K. Dine primære opgaver vil være kundeservice, booking samt vedligeholdelse og rengøring af klinikkerne.
Dine vagter er faste og ligger fra kl. 14 eller kl. 9.15/10 hver anden weekend (4-5 timer per vagt). Du vil arbejde i vores klinikker på Nørregade 22 og Store Kongensgade 3, begge i København K.
Du taler og forstår dansk og engelsk, da vores klientel er bredt sammensat af både danske og internationale gæster. Erfaring med Google docs og sheets og tidligere arbejde inden for kasse- eller bookingsystemer vil være en fordel. Det er essentielt, at vores klinik altid fremstår indbydende, frisk og ren, og derfor er dit fokus på detaljen afgørende. Dit hjerte banker for at levere service på et højt, personligt niveau med klienten i centrum, og du er ikke-ryger.
I teamet vil du blive en del af en samlet gruppe bestående af op til 30 massører og receptionister. Selvom vi er flere på arbejde ad gangen, vil der altid kun være én vært eller værtinde, så det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og samtidig udstråle ro og overskud.
Du skal starte inden jul.
Kan du se dig selv i denne rolle? Send da din ansøgning, inklusive CV og foto, til Mette på [email protected]. Husk at angive "Receptionist 8 timer" i emnefeltet. Vi kalder løbende kandidater ind til samtale, og så længe annoncen er opslået, er stillingen åben.
Med venlig hilsen,
Mette Stendell Jensen
Indehaver
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir