1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Haderslev
Nyt job

Haderslev Kaserne

Vagtassistent til Slesvigske Fodregiment

Fuldtid

Permanent

Louisevej 2A, 6100 Haderslev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2837536
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du være en del af Slesvigske Fodregiment, og være med til at bevogte Haderslev Garnison, og derved passe på vores flotte Kaserne?

Vil du gerne have en hverdag at stå op til, og trives du blandt gode kollegaer, så har vi lige jobbet for dig!

Trives du også rigtig godt med en hverdag i faste rammer? Ser du muligheder frem for begrænsninger, og har et godt humør - så bør du søge stillingen som Vagtassistent ved Slesvigske Fodregiment.

Om os
Staben ved Slesvigske Fodregiment er oprettet i 2019 og løser i fred, krise og krig mange forskellige opgaver for alle enheder i Haderslev Garnison. Staben består af Ledelseselementet, Personelsektionen (S1), Efterretningssektionen (S2), Operationssektionen (S3) og Logistiksektionen (S4). Hertil kommer S35 og S5, som er bemandet med reservister.

Staben løser blandt andet presse- og informationstjenesten, kontakt og velfærd, den militære sikkerhedstjeneste, informationstjenesten, informatik- og kryptosikkerheden, personeladministration og –forvaltning, arbejdsmiljø- og sikkerhedsrådgivning og driver Uddannelsesmaterielkontoret med stort fokus på at støtte og vejlede vores soldater.

Efterretningssektionen (S2) varetager regimentets opgaver inden for sikkerhedsefterretninger, militær sikkerhed, samt vagt- og bevogtningstjenesten.

S2 består foruden efterretnings- og sikkerhedskontoret, af den faste vagtstyrke som udgøres af en vagtleder samt et antal vagtkommandører (M200) og vagtassistenter (M100).

Vagtstyrken på Haderslev Garnison er oprettet for at bevogte og sikre kasernen, vi gør meget ud af at yde den bedste service fra vagten, vagten er de første besøgende og vores soldater møder når de går/kører igennem lågen ved indgangen til Kasernen.

Du vil blive tildelt en række vagter pr. uge, fordelt på dags- og nattevagter.

Der vil være dage hvor du skal deltage i uddannelse, så du altid er klar til at få vagten til at køre problemfrit, og handle efter de rigtige parametre.

Om dig
Du har en uddannelse fra forsvaret bag dig.

Du har prøvet at gå på vagt i Forsvaret, eventuelt fra vagten på en af Hærens kaserner.

Du har en professionel og positiv indstilling, du er ansvarsbevidst, selvstændig og holder dig i form.

Du tager initiativ og handler samvittighedsfuldt efter behov og den aktuelle situation.

Dit livssyn er positivt, du har et godt humør og har du let ved at skabe gode relationer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Haderslev.

Overvejer du at flytte til Haderslev Kommune? Så besøg http://www.boihaderslev.dk/.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefen på telefon 728 31242 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Mertz ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 62 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 23. februar 2025, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse 1. april 2025, eller snarest derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Slesvigske Fodregiment
Ved Slesvigske Fodregiment uddannes soldater, og i løbet af forligsperioden vil det nye regiment blive stadig mere synligt som følge af de uddannelsesmæssige, administrative, operative og ceremonielle opgaver, der bliver løst ved regimentet.
Fra 2019 opstilles XIII Let Infanteribataljon ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Bataljonen er strukturelt underlagt 2. Brigade, men indgår i det daglige i Slesvigske Fodregiment.
Bataljonen skal indledningsvist opstille stab og ét kompagni i 2019, og gradvist opbygges til en professionel kampbataljon, indsættelsesklar i det fulde spektrum af opgaver.
Bataljonen bliver let bevæbnet og udrustet og vil primært operere afsiddet støttet af mindre taktiske køretøjer, der samlet set gør den særligt egnet til opretholdelse af højt beredskab til strategisk indsættelse over større afstande til lands, vands og/eller i luften, herunder i krævende miljøer. Der vil derfor blive stillet højere krav til bl.a. fysik og militære færdigheder.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Vagtassistent
Syddanmark
Vagtassistent
Haderslev
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Haderslev

Andre job der minder om dette

    ReQT Consulting A/S

    Fagansvarlig til "projekt & plan" med fokus på koordinering og tværfagligt samarbejde

    Fuldtid

    Fjordagervej 32, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Tinglykke 4, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Trekanten 6, 6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Christiansfeldvej 8A, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Er du vores nye administrative koordinator? Vi søger en engageret og struktureret kollega, der har lyst til at blive en aktiv del af udviklingen og driften af Haderslev Musikskole – snart ’’Haderslev ... Læs mere
    Haderslev kommune
    Haderslev kommune

    Fuldtid

    Christian X's Vej 39, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Er du vild med tal? Drømmer du om at lære, hvordan økonomien styres i en kommune? Er du udadvendt og fuld af gå-på-mod? Så er det dig, vi leder efter! Bliv en del af Økonomi og Løn i Haderslev Kommune... Læs mere
    Haderslev kommune
Søg efter andre job