Hovedstadens Beredskab søger vagtholdsledere, der har en helt særlig rolle i beredskabet. Vagtholdslederne skal bl.a. kunne håndtere komplicerede og langvarige indsatser i vores dækningsområde. Derudover indebærer rollen at bidrage til udviklingen af Europas bedste Alarmcentral og Operationscenter gennem effektiv og motiverende driftsledelse, stærke IT-kompetencer og fokus på den teknologiske udvikling.
Vagtholdslederen skal kunne arbejde under pres og håndtere mange opgaver uden at miste fokus på vigtige beslutninger. Samtidig er det en holdspiller, der formår at skabe et godt samarbejde på tværs af 5 hold i Operationscenteret og øvrige afdelinger i Hovedstadens Beredskab.
Som vagtholdsleder bliver du ansvarlig for et hold på 4-6 medarbejdere. Derfor har du mod på personaleledelse, herunder afholdelse af MUS, GRUS og sygefraværssamtaler, mens du sikrer en høj motivation og fastholdelse af medarbejderne. Du er ansvarlig for at lede og udvikle dit hold, og du sikrer, at dit hold efterlever vedtagne processer og brug af systemer indenfor alle af Alarmcentralens og Operationscentrets funktioner. Du vil have en væsentlig opgave i at koordinere og samarbejde med de øvrige vagtholdsledere, så Alarmcentralen og Operationscenteret er en stærk og effektiv enhed.
Dine arbejdsopgaver vil også bestå af:
Vi forventer at du:
Som person forestiller vi os, at du:
Et spændende job på en dynamisk arbejdsplads, hvor din hverdag vil være præget af mange forskelligartede og afvekslende opgaver og kontakt med mange mennesker. Vi lægger vægt på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som den samlede organisation. Vores arbejdsmiljø er præget af stor aktivitet, faglige ambitioner, teamarbejde og frihed under ansvar i løsning af opgaverne.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået med KL.
Ved ansættelse skal du gennemgå Hovedstadens Beredskabs uddannelse, som har en varighed på 9 til 12 måneder, før du kan fungere som vagtholdsleder. Du får fuld løn under hele uddannelsesforløbet.
Du vil indgå i en vagtordning, hvor du skal være indstillet på at kunne få vagter på alle døgnets timer, året rundt. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge. Der er 5 hold på Alarmcentralen og Operationscentret og vagtformen er en dagvagt efterfuldt af en nattevagt og her efter 3 fridage. Du skal forvente uddannelses- og mødeaktivitet på dine fridage.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEM niveau, hvilket skal opretholdes under hele ansættelsen.
Der er ansøgningsfrist til stillingen den 23. februar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 10.
Har du spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte områdeleder Claus Hjort Christoffersen på tlf.: 30 52 82 50.
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med næsten 1.000 medarbejdere og frivillige og har et samlet budget på ca. 550 mio. kr. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne. Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir