1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København

Svanemøllens Kaserne

Vagtkommandør til Svanemøllens vagtstyrke

Fuldtid

Permanent

Ryvangs Allé 1, 2100 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2707166
|
Indrykket for 12 dage siden
Har du lyst til at være med til at tage ansvar for at præge, opbygge og indgå i en militær vagtfunktion på Svanemøllens Kaserne, så skal du søge stillingen som korporal og vagtkommandør.

Om os

Svanemøllens vagtstyrke er døgnbemandet. Vagtopgaverne vil omfatte patruljering, adgangs- og opholdskontrol og efter tilpas oplæring, vil du kunne indgå i den tilsynspatrulje, der runderer i det Storkøbenhavnske område herunder fx København, Ballerup, Hvidovre, Roskilde og andre steder, hvor der er et behov for fysisk tilstedeværelse. Vagtfunktionen på Svanemøllens kaserne er organisatorisk placeret i Driftsafdelingen ved Forsvarsakademiet.

Forsvarsakademiet (FAK) er hele Forsvarets uddannelsesinstitution og varetager alle uddannelser i Forsvaret - fra sergent- og akademiuddannelse til Master i militære studier.

Om stillingen

Du vil indgå i vagtstyrken, som er døgnbemandet.

Som vagtkommandør, vil du have egne administrative opgaver, som du selv styrer og koordinerer.

Dine vagtopgaver vil omfatte patruljering, adgangskontrol, og efter tilpas oplæring indgå i den Regionale Tilsynsstyrke (RTS), assistere med at vejlede fx den særligt tunge trafik der kommer i f. m. udførsel af Svanemøllens Helhedsplan herunder flere kommende større byggeprojekter samt andre nærliggende opgaver - i regi af virket som Korporal og vagtkommandør ved vagtstyrken.

Der er to primære opgaver i stillingen. Den ene er adgangskontrol og bevogtning af Svanemøllens kaserne. Den anden er at indgå i RTS, der opererer som en mindre mobil enhed med domicil på Svanemøllens Kaserne. RTS patruljerer, fører tilsyn og patruljerer på udvalgte etablissementer i områder i bl.a. København, Ballerup, Hvidovre, Roskilde og andre steder, hvor der er et behov for tilstedeværelse.

Der vil der være dage, hvor du deltager i enhedsuddannelse, vagtmøder og andre arrangementer.

For at kunne trives i jobbet, skal du både kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre ud fra devisen: ”Ingen
opgaver er for store, og ingen er for små”.

Din nærmeste leder vil være vagtlederen af Svanemøllens Vagt. Vagtfunktionen på Svanemøllens kaserne er organisatorisk placeret i Driftsafdelingen ved Forsvarsakademiet.

Om dig

Du skal stå på mål for den retning der gives for vagtfunktionen, herunder også når det medfører svære samtaler/aktioner.

Du skal formå at indgå i et team, hvor arbejdstiderne er varierende og på skæve tider af døgnet, så du skal trives med varierende arbejdstider.

Du har gode samarbejdsevner og sans for service. Vi søger en positiv holdspiller, hvor service og konduite er i højsædet, da vagten ofte er det første møde med Forsvarsakademiet, herunder skal du kunne konstruktivt og respektfuldt med ”høj som lav”.

Fleksibel, proaktiv og omstillingsparat er tre vigtige personlige egenskaber.

Du bærer uniformen korrekt, og er dermed et eksempel til efterfølgelse.

Det er en fordel, hvis du har opdaterede militære kompetencer på dit niveau, herunder våbenbetjening, førstehjælp og kørekort etc. uddannelse som bevogtningsassistent eller tilsvarende civile kurser.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en konstabel med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale/udviklingskontrakt, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelseskrav. Lønramme samt udnævnelse til korporal afhænger af din værnstilknytning og vil blive afklaret ved evt. ansættelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Svanemøllens Kaserne, København.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Henrik Malthe Raghammer-Bruun på telefon 20 46 50 15 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 22. september 2024. Samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven
kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Korporal
København
Korporal
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarskommandoen

    Udstationering: Fighter Allocator/Weapons Controller ved NATO AWACS (E-3A)

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Henrik Gerners Plads 1, 1439 København K, Danmark

    Indrykket for 48 dage siden

    Fuldtid

    Henrik Gerners Plads 1, 1439 København K, Danmark

    Indrykket for 48 dage siden

Søg efter andre job