1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Bornholm

Almegaard Kaserne

Vagtmand til områdeindsatsstyrke på Bornholm

Fuldtid

Permanent

Almegårds Kaserne 1, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2847340
|
Indrykket for 10 dage siden
Har du lyst til at sikre rammerne for vores professionelle soldater og deres virke i dagligdagen?

Trives du med en fleksibel hverdag, hvor du selv skaber skruktur og har indflydelse på arbejdstidsplanlægningen?

Ser du muligheder frem for begrænsninger, er handlekraftig og har et godt humør - så bør du søge ansættelse i den nyoprettede områdeindsatsstyrke på Bornholm.

Om os
Stabselement Bornholm er hjemmehørende under Gardehusarregimentet og er den koordinerende enhed for den militære drift på Almegårds Kaserne. Kasernen huser adskillige operative myndigheder; Hærens Opklaringsenhed III Opklaringsbataljon, Det Bornholmske Hjemmeværn og Søværnets Minørtjeneste samt støttende enheder; Garnisonsværkstedet, Forsyningscenter Bornholm, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarets Sanitetskommando.

I stabselementet indgår et ledelseselement, hvor den militære sikkerhedstjeneste er forankret. Sikkerhedsofficer er ansvarlig for koordinationen af den militære sikkerhed på kasernen, herunder driften af kasernens hovedvagt og den nyoprettede områdeindsatsstyrke.

Vores arbejdsdag er indholdsrig og præget af tillid, selvstændighed og fleksibilitet. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, og du får mulighed for at bruge dine kompetencer, udvikle dig og møde alsidige opgaver.

Den fast bemandede vagt styrker den militære sikkerhed med erfarent og dedikeret personel inden for kasernens perimeterhegn, og områdeindsatsstyrken bliver ansvarlig for tilsyn og udrykning til øvrige faciliteter på Bornholm.

Om stillingen
Områdeindsatsstyrken har til opgave, at føre tilsyn med alle militære installationer på Bornholm uden for Almegårds Kaserne og skal reagere på alarmer fra alle militære installationer på hele øen. Når område indsatsstyrken er indsat i opgaveløsningen er den underlagt Forsvarets Kontrolcentral på Holmen i København. I det daglige er områdeindsatsstyrken administrativt og personelmæssigt underlagt vagtlederen på Almegårds Kaserne.

Din opgave vil primært være at opbygge gode relationer til de personer, der arbejder på etablissementerne på Bornholm, samt at opbygge et godt kendskab til normalbilledet på øen. Derudover vil du bidrage til opbygningen et situationsbillede for lokalmiljøet på Bornholm. Ved alarmer skal du hurtigt kunne komme frem til alarmpunktet og agere professionelt og kompetent i forhold til situationen.

Det forventes at du dygtiggøre dig indenfor vagttjeneste, militær sikkerhed og opbygger et godt kenskab til fysisk sikkerhed, elektronisk overvågning og reglerne for magtanvendelse.
Du vil blive tildelt et antal vagter pr uge, fordelt på dag- og nattevagter herunder også i weekender. Du har stor indflydelse på vagtplanlægning og dermed god mulighed for at skabe sammenhæng mellem arbejde og privatliv.

Om dig
Du er en konstabel med teknisk flair, gode soldatermæssige færdigheder og en voksen og fornuftig indstilling til andre mennesker. Du vil indgå i et team med andre konstabler, der indsættes sammen i længere tid og skal derfor have gode sociale færdigheder og evne til at opbygge og vedligeholde gode samarbejdsrelationer.

Du vil på grund af opgavens natur blive indsat sammen med en kollega i længere tid og det forventes at du kan tage selvstændigt initiativ, når situationen kræver det. Du vil i store dele af tiden være indsat uden for militært område, og du forventes at være en god repræsentant for Forsvaret.

Du skal som minimum have gennemgået og bestået den grundlæggende militære uddannelse fra Forsvaret (Hærens/Flyvevåbnets/Søværnets Basis Uddannelse) og have B kørekort.

Du er ansvarsbevidst, selvstændig og mødestabil. Du kan fremstå myndig og med autoritet, du har et godt humør og har let ved at skabe gode relationer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende ovearenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporlforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Almegårds Kaserne, Bornholm..

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte orlogskaptajn Jens Sejerskjold Sørensen på telefon: 22 63 89 82 eller mail [email protected] eller kaptajn Jens Christian Pelle Holm telefon: 72 82 38 98 eller mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 31. marts 2025 og samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse 1. maj 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hans Majestæt Kongen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Vagtmand
Bornholm
Vagtmand
Hovedstaden
Andre erhverv
Bornholm
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Plejecenter Lunden 2

    Socila og sundhedsassistent til nattevagt i Rønne

    Fuldtid

    Paradisvej 83, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    3770 Allinge, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Almegårds Kaserne 1, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Almegårds Kaserne 104, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Bedegadevej 44, 3782 Klemensker, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job