1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Sorø

Region Sjælland

Vagtplan-/tidsregistreringskoordinator til barselsvikariat med mulighed for forlængelse, i Sorø

Fuldtid

Tidsbegrænset

Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2873401
|
Indrykket for 5 dage siden

Vagtplan-/tidsregistreringskoordinator til barselsvikariat med mulighed for forlængelse, i Sorø

Er vi dine nye kollegaer?
Region Sjællands enhed Produktion, Lager og Transport søger en koordinator med ansvar for vagt- og tidsregistrering samt andre administrative opgaver til staben Kvalitet og Support. Stillingen er et barselsvikariat, med mulighed for forlængelse, i perioden 1. juli 2025 – maj 2026.

Hvem er vi?
Vi er 10 kolleger i Kvalitet og Support. Vi har et godt og livligt fællesskab, og hjælper hinanden i hverdagen. Vi sørger for, at sygehuse, psykiatri, nærklinkker og mange andre i Region Sjælland hver dag får bl.a. vasketøj, patientforplejning og kantinemad.

Det kræver, at vores ca. 350 medarbejderes arbejdstid registreres korrekt, og at de får den hjælp der skal til, for at de kan bruge vores digitale løsninger. Det er her, dit hovedansvar kommer til at ligge.

Vi arbejder selvstændigt, og har stor indflydelse på planlægningen og gennemførelsen af vores opgaver, og vi hjælper hinanden, når der er behov for det. Vi tilrettelægger selv vores arbejdstid, som er på 37 t. om ugen og kan ligge mellem kl. 07 og 16 på hverdage i vores fine lokaler i Sorø.

Du kan se mere om os her:
www.facebook.com/profile.php?id=100093723615321
Og her: www.linkedin.com/company/produktion-transport-og-arealpleje-region-sj%C3%A6lland/?viewAsMember=true

Hvad går jobbet ud på?
Som koordinator hos os vil du blive hjertet i at sikre, at vores kollegaer oplever, at der er styr på deres arbejdstid og dermed ferie- og lønforhold. Du vil også få opgaver inden for andre af vores områder, for vi arbejder ofte på tværs.

Helt konkret kommer du til at arbejde med:

  • Registrering af vagter, sygdom, ferie etc.
  • Hjælp til kollegaerne, når noget er gået skævt eller de har spørgsmål om tidsregistrering.
  • Oplæring af kollegaerne i at anvende vores vagtplanapp KMD OPUS.
  • Gennemgå vores arbejdsgange, så vi gør det bedst mulige hele tiden.
  • Opgaver knyttet til udvikling af vores andre services, især inden for vask og genbrug af tekstiler.

Hvem er du?

  • Du tænker logisk og struktureret, og kan fastholde rutiner.
  • Du kender til vagtplansystemer og efterregistrering, gerne i KMD OPUS.
  • Du forstår rammerne omkring overenskomster og er villig til at lære mere.
  • Du har en relevant uddannelse og/eller erfaring som vagtplanlægger eller indenfor kontor, som erhvervsakademiker, merkonom eller lignende.
  • Du er en rutineret IT-bruger og kan lide at lære nyt.
  • Du har forståelse for drift i produktionsenheder.
  • Du har kørekort til kategori-B, alm. personbil.

Vi vil løbende indkalde til samtale, så søg så snart som muligt. Sidste frist for at søge er 9. april 2025.
Ansættelse pr. 1. juli 2025 eller efter aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kvalitets- og Supportchef Sanne Aasborg Fandrup på e-mail [email protected], så ringer hun dig op.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Sorø
Koordinator
Sjælland
Kontor og administration
Sorø
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job