1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Nordfyns
UDLØBET

Nordfyns Kommune, Hjemmepleje Otterup

Vagtplanlægger til Otterup Hjemmepleje

Fuldtid

Permanent

Ved Kæret 1, 5450 Otterup, Danmark

SE PÅ KORT
Nordfyns Kommune
ID: 2816818
|
Indrykket for 59 dage siden

Er du en ørn til at få kabaler til at gå op?
Kan du arbejde struktureret og kreativt i krydspresset mellem ledelsesbeslutninger, medarbejdernes ønsker og akutte problemstillinger? Så er du måske vores nye vagtplanlægger, som kan starte snarest muligt eller senest den 1. april 2025.

Om jobbet og opgaven

Din primære opgave består i at udarbejde detaljerede vagtplaner, hvor der er overensstemmelse mellem personalets ønsker, driften og overholdelse af overenskomster.

  • Du vil blive ansvarlig for pro-aktiv vagtplanlægning af dag- og aftenvagter i Otterup Hjemmepleje.
  • Du hjælper og sparrer med kollegaer for at opnå bedst muligt resultat i opgaveløsningen.
  • Du arbejder tæt sammen med ledelsen på stedet.
  • Du har et tæt samarbejde med gruppekoordinatorer omkring koordinering af personalebehovet, så vi sikrer, at kompetencer og ressourcer anvendes på bedste vis i forhold til løsningen af kerneopgaven og med hensyn til medarbejdernes trivsel.

Ud over vagtplanlægning kommer dine opgaver til også at omfatte administrative og personalemæssige funktioner, herunder:

  • ferieplanlægning og afstemning
  • indberetning af løn, sygdom, ferie, kurser m.v.
  • dialog med ledelsen omkring data på fremmøde, fravær m.m.
  • dialog med medarbejdere omkring vagter
  • bistand til ledelsen i akutte situationer omkring vagtplanlægningen
  • indkaldelse af personale til akut dækning.

Din profil

  • Du har flair for it – gerne med kendskab til KMD Opus Vagtplan - og kan dokumentere erfaring med vagtplanlægning for store personalegrupper med forskellig uddannelsesbaggrunde, hvor overenskomster og arbejdstidsregler skal overholdes.
  • Du sætter barren højt i forhold til at levere den bedst mulige vagtplan med fokus på balancen mellem økonomi, drift og medarbejderønsker.
  • Du har en relevant faglig uddannelse og gerne med kendskab til ældre- eller sundhedsområdet.
  • Du har en god ressourceforståelse og et godt overblik, så der kan sikres holdbare løsninger i vagtplanlægningen.
  • Du drives af at arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tæt dialog med samarbejdspartnere er altafgørende.
  • Du kan omsætte skriftlig information til praksis og har gode kommunikative kompetencer, f. eks. til at formidle arbejdstidsregler, overenskomster og konsekvenserne heraf for medarbejderne.
  • Din arbejdsform er struktureret, analytisk og løsningsorienteret, og du kan overholde deadlines.
  • Du er i stand til at prioritere dine opgaver, selv med mange forstyrrelser i løbet af en arbejdsdag. Derudover er du proaktiv og hurtig til at tilegne dig ny viden.

Om os
Personalegruppen i Hjemmeplejeområde Otterup er på ca. 60 medarbejdere, primært social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter. Vi er desuden et uddannelsessted for mange elever og har tilknyttet en del vikarer.

Hvis du er interesseret og gerne vil høre mere om stillingen, kan du kontakte:

  • Faglig leder Sabina Birch Grave på tlf.: 21 36 31 19
  • Områdeleder Lone E. Hvingelby på tlf.: 29 26 51 70

Ansøgningsfrist: Torsdag den 20. februar 2025

Samtaler: Forventes afholdt tirsdag den 25. februar 2025.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Planlægger
Nordfyns
Planlægger
Syddanmark
Pleje og omsorg
Nordfyns
Pleje og omsorg
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nordfyns Kommune
    Nyt job

    Nordfyns Kommune, Plejehjem Bogense

    Erfaren administrativ medarbejder søges til Plejehjem Bogense

    Fuldtid

    Møllehaven 24, 5400 Bogense, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Plejehjem Bogense søger en ny administrativ medarbejder. Er du god til levere høj kvalitet i din opgaveløsning? Kan du arbejde målrettet og selvstændig? Har du gode kommunikative evner? Så er det måsk... Læs mere
    Nordfyns Kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Vesterled 42, 5471 Søndersø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er det dig, der skal være med til at gøre en forskel for borgerne på Sundhedscenter Nordfyn – Døgn og Dag? Mangler du et sommerjob på ca. 6-8 uger i ugerne 26/28 til uge 32/34 med mulighed for at fort... Læs mere
    Nordfyns Kommune
    Nordfyns Kommune

    Deltid

    Ved Kæret 1, 5450 Otterup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    ”For os betyder den hjælp, vi får fra vores faste afløsere og vikarer, utroligt meget. Vi sætter enormt stor pris på det, de bidrager med. Vi oplever faktisk tit, at vores afløsere kommer ind og still... Læs mere
    Nordfyns Kommune
    Nordfyns Kommune

    Deltid

    Møllehaven 24, 5400 Bogense, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Vi søger en kollega, der brænder for trivsel og værdighed. Kan du svare ja til nedenstående spørgsmål? Er du social- og sundhedsassistent? Brænder du for trivsel og værdighed? Vil være frontrunner for... Læs mere
    Nordfyns Kommune
Søg efter andre job