Er du en struktureret kloakmester eller har lignende praktisk erfaring med regn- og spildevandssystemer? Har du en god næse for at finde årsagen til problemer i kloaksystemet? Hvis ja, så er du måske vores nye kollega, der skal på jagt efter vand, der ikke hører til i vores rørsystemer.
I Vejle Spildevand har vi et stort fokus på et renere vandmiljø. Vi vil derfor gerne fejlkoblinger i vores kloakanlæg til livs, så vi undgår, at spildevand bliver ledt urenset til vandmiljøet, og at overfladevand ledes til de forkerte rør. Opgaven er både tids- og ressourcekrævende, så vores nuværende ”vanddetektiv” har brug for en makker.
Om jobbet
Du bliver en del af vores indsats med at sikre et renere vandmiljø og et velfungerende kloaksystem. Mere specifikt vil du indgå i et anlægsteam hvor du:
Om dig
Det er vigtigt for os, at du har praktisk erfaring, helst med kloakarbejde. Du er håndværker, anlægsstruktør, rørlægger, gerne kloakmester eller interesseret i at gennemføre uddannelsen som kloakmester. Hvis du har en hel anden uddannelse, men alligevel kan se dig selv i stillingen, hører vi også meget gerne fra dig.
Du har desuden drivkraft til at planlægge og styre egne opgaver. Din tilgang til arbejdet er struktureret, så du sikrer opfølgning og dokumentation. Du er grundig, så dine kollegaer får alle data med.
Du evner at kommunikere både mundtligt og skriftligt med kunder, myndigheder og kolleger.
Din samarbejdsform bygger på en positiv tilgang til andre mennesker og dialogbaseret problemløsning.
Du skal have lyst til både at være i arbejdstøjet og at løse praktiske opgaver som fx at montere diverse udstyr i kloakbrønde, men også ind i mellem at sidde ved skrivebordet og lave administrativ opfølgning ved din PC.
Du har kørekort, da jobbet indebærer en del kørsel. Vi stiller bil til rådighed i arbejdstiden.
Vi tilbyder dig
Hos os får du et selvstændigt og ansvarsfuldt job med udfordringer og faglig sparring, hvor du selv er med til at præge din arbejdsdag.
Du bliver en del af en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. Du får i alt 55 engagerede kolleger. De 20 af dem i Plan og Projekt, som er afdelingen, hvori du vil indgå.
Vi udfører en stor del af vores projektering i eget hus, så vi lægger vægt på at udnytte og udvikle vores egne kompetencer. Samarbejde og tværgående sparring er vigtigt for os, og derfor løser vi især vores større projekter i tværgående projektteams, hvor vi er villige til at afprøve nye løsninger. Måske også din viden og erfaring er nyttig i et projektteam.
Hos os er organisationsstrukturen flad. Det betyder, at der ikke er langt fra tanke til handling og korte beslutningsprocesser. Vi har et højt ambitions- og vidensniveau, og vi deler viden med hinanden. Derfor er der hos os gode udviklingsmuligheder.
Vi er certificeret af det internationalt anerkendte Great Place to Work ® som en god arbejdsplads, og 98% af vores medarbejdere siger, at Vejle Spildevand er et godt sted at arbejde. Vi tilbyder også en række attraktive personalegoder som frokostordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening, motionsrum og massage.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn efter forhandling, inkl. pension og sundhedsforsikring. Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst mellem KL og din organisation.
Ansættelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige person.
Vil du være vores nye ”vanddetektiv”?
Så glæder vi os til at modtage dit cv og ansøgning senest den 17. februar.
Send din ansøgning til [email protected]
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Robert Schmidt, chef for Plan og Projekt, telefon 21 49 16 55, mail: [email protected] eller kloakmester Johnny Nikolajsen, telefon 21 13 05 25, mail [email protected].
Hvem er Vejle Spildevand?
Vi arbejder hver dag på at skabe vand i balance. Vi transporterer og renser spildevand for 30.000 husstande og virksomheder i hele Vejle Kommune. Mere end 2000 km kloakrør, 250 bassiner og 400 pumpestationer leder spildevandet til vores 6 renseanlæg, hvor vi hvert år renser ca. 20 mio. m3 vand, inden vi leder det tilbage til naturen.
Hvert år investerer vi omkring 150 mio. kr. i at modernisere og udbygge kloaksystemet med robuste og bæredygtige løsninger, der kan matche fremtidens udfordringer.
Læs mere om Vejle Spildevand som arbejdsplads og mød din kommende kollega Johnny, der er på jagt efter vand, der ikke hører til i kloakken:
https://www.vejlespildevand.dk/nyheder/moed-johnny-vores-vanddetektiv-paa-jagt-efter-vand-der-ikke-hoerer-til-i-vores-kloaksystemer/
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir