Kan du sikre løbende og systematisk optimering af Carlettis vedligehold? Og er du en tillidsskabende leder med et godt overblik, tydelig kommunikation og teknisk flair? Så kunne du meget vel være den nye vedligeholdelseschef til fabrikken i Skødstrup.
En verden af slik og chokolade
Carletti udvikler og producerer en bred vifte af chokolade-, konfekture-, og bolsjeprodukter – både som egne mærker (bl.a. P-tærten, Skumbananen, Jakobsen og Evers bolsjer) og som private label-produkter.
Som den nye vedligeholdelseschef får du en helt central rolle i den fortsatte udvikling af vedligeholdelsesafdelingen, som består af ca. 10 teknikere. Dine fornemmeste opgaver bliver at sikre høj teamtrivsel samt maksimal oppetid i produktionen i tæt samarbejde med fabrikschefen, produktionslederne og produktionsmedarbejderne.
Mere konkret kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
Din base bliver på fabrikken i Skødstrup, og du refererer til fabrikschef Michael Østergaard.
Direkte kommunikation og hands-on ledelse
Vi er på udkig efter en synlig og tydelig leder, som inddrager, anerkender og udfordrer sine medarbejdere. Du er ikke bange for at gå forrest – tværtimod trives du med at være den, der træffer beslutninger, for du er både handlekraftig og hands-on.
Du kommer med en teknisk ballast, et godt overblik og en struktureret tilgang, der gør, at du på systematisk vis løbende optimerer vedligeholdelsesarbejdet og sikrer, at fabrikken kører optimalt. Samtidig er det vigtigt for dig at fremme et godt arbejdsmiljø og en høj sikkerhed, og som leder sætter du en ære i at være åben, ærlig og nærværende.
Du kommer med en relevant teknisk uddannelse som maskinmester, ingeniør eller lignende kombineret med solid erhvervserfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed – gerne fødevarer. Du har et godt kendskab til Office-pakken, og det er et plus, hvis du har kendskab til Axapta.
Det er desuden vigtigt, at du både behersker dansk og engelsk.
En attraktiv arbejdsplads
Carletti-koncernen er ejet af danske Givesco A/S og består af moderselskabet Carletti A/S, der har fabrik og hovedkvarter i Skødstrup ved Aarhus, en fabriksenhed i Vejle og datterselskaberne Carletti Polska Sp. z o.o. i Polen, Makua Foods med lakridsfabrikken Makulaku Lakritsa og salgsselskabet Impuls Tukku i Finland.
Som den nye vedligeholdelseschef træder du ind i en ambitiøs virksomhed, der sætter kunder, kvalitet og ansvarlighed øverst på agendaen. Visionen er at blive den førende slik- og chokoladevirksomhed, hvor engagerede og dygtige medarbejdere løbende skaber gode resultater – og Carletti er allerede godt på vej.
Lyder det som din næste arbejdsplads, så glæder vi os til at høre fra dig!
Interesseret?
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her.
Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.
Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir