Er du smed, maskinarbejder eller måske landbrugsmaskinmekaniker og har du interesse for store mekaniske maskiner, så er det måske dig vi søger…
Jobbet:
Som vedligeholdelsesteknikker i maskinværkstedet arbejder du primært i mellemkampagnen med vedligehold og projekter. Fokusområderne i forbindelse med fabrikkens vedligehold er pumper, transportbånd, motorer og gearkasser.
I roekampagnen vil du blive en del af produktionsbemandingen. Her har vi mange forskellige typer af stillinger. Dette kunne fx være som vagtsmed, kedelpasser eller operatør i sukkerproduktionen.
Din profil:
• Du kunne være uddannet smed, maskinarbejder, landbrugsmaskinmekaniker, lastbilmekaniker eller lign
• Du har interesse for motorer, pumper, transportbånd, lejer, gearkasser og generel mekanik
• Du er analytisk og selvstændig
• Du er god til at kommunikere, da du i maskinværkstedet er en del af et serviceteam, der hjælper alle fabrikkens anlæg
• Du har erfaring med reparationer og forebyggende vedligehold af maskiner/tekniske anlæg
• Du tager ansvar for din egen effektivitet samt din og kollegaers sikkerhed
• Du er en god formidler og tror på at en åben dialog er vejen frem
Det er vigtigt at du er vedholdende, engageret samt empatisk og forstår at skabe succes i jobbet via en motiverende og faglig tilgang. Du må meget gerne have erfaring fra lignende stilling eller industri.
Hvem er vi:
På vores fabrik i Nykøbing Falster produceres der i produktionsperioden (sukkerkampagnen) op imod 100 tons sukker i timen. Sukkerkampagnen løber fra medio september til medio januar. I denne periode kører vi kontinuerlig 3-holdsdrift. Kampagnen er en intensiv periode med fokus på produktionsparametre og på optimal drift af produktionsapparatet.
Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af investeringer, planlægning af næste års sukkerproduktion samt kompetenceudvikling. Vi har konstant store renoveringsprojekter og der lægges her stor vægt og fokus på arbejds- og produktsikkerhed.
Der investeres hvert år i energibesparelser og miljøforbedringer for at fremtidssikre fabrikken i Nykøbing Falster. Den faste medarbejderstab er på ca. 180 medarbejdere året rundt.
Vi tilbyder:
• en hverdag med fagligt kompetente og inspirerende kolleger.
• en konkurrencedygtig lønpakke.
• pensionsordning og helbredssikring.
• gode kantineforhold og personaleklubber.
• mulighed for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer.
• en åben, uformel og humoristisk omgangstone.
Blandt andet af hensyn til den mere intense sukkerkampagnedrift i skiftehold anbefaler vi en bopælsafstand inden for maksimum én times transporttid.
Er du interesseret i at blive en del af holdet?
Send din ansøgning og CV snarest. Vi gør opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Arbejdsleder for maskinværkstedet, Per Petersen på tlf. 2215 8845.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir