Drømmer du om at forvandle Svendborg Kommune til et centrum for natur, kultur, turisme, bosætning og erhverv? Vi søger en engageret kollega, der brænder for at udvikle fremtidens infrastruktur og at omsætte store visioner om mobilitet til konkrete resultater. Har du teoretisk indsigt, administrative styrker og praktisk erfaring inden for trafikanalyse og planlægning? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Hos Trafik & Infrastruktur får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af trafikale opgaver, som gør hver dag inspirerende og udfordrende. Her kan du bruge din faglige ekspertise til at gøre en forskel og spille en central rolle i udviklingen af en attraktiv kommune. Bliv en del af vores dynamiske team, hvor vi skaber fremtiden for borgere og interessenter – lige uden for deres hoveddør.
Om jobbet
Som en del af Team Trafik & Vejmyndighed får du en unik mulighed for at præge Svendborgs fremtidige infrastruktur og bæredygtige transportmuligheder. Teamet håndterer en bred vifte af opgaver inden for trafikanalyse, trafiksikkerhed, vejmyndighed og parkering – alt sammen med et stærkt fokus på grønne løsninger. I tæt samarbejde med planafdelingen og eksterne samarbejdspartnere – fra lokale virksomheder til borgere – vil du være med til at fremme en grønnere transportkultur og udvikle en by, hvor trafik og miljø går hånd i hånd.
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
Vi tilbyder dig:
Om dig
Vi søger dig med en teoretisk uddannelse og gerne relevant erfaring inden for trafikplanlægning og -sikkerhed, der er klar til at skabe værdi og udvikling i Svendborg Kommune.
Derudover leder vi efter en kollega, som:
Du får en stilling med stor selvstændighed, ansvar og frihed til at skabe løsninger. Vi søger derfor dig, der gennem åbenhed og ærlighed formår at opbygge tillid i dit arbejde.
Om os
Trafik & Infrastruktur er omdrejningspunktet i Svendborg Kommunes udvikling. ”Vi planlægger, anlægger, drifter og transporterer.” Afdelingen varetager blandt andet strategisk planlægning af kommunens mobilitet, trafiksikkerhed, vejmyndighed, parkering, kollektiv trafik, anlægsprojekter, havne, kyster, parker, flyveplads, naturområder, skove o.m.a. Kort sagt: ”Vi er en super spændende arbejdsplads, med super gode kollegaer.”
Vores kollegaer brænder for at skabe ”det gode liv” for borgere og virksomheder i hele kommunen – fra Lundeborg over Skarø til Svendborg og videre til Ollerup. Med værdier som ordentlighed, ansvar, åben dialog og respekt for den enkelte arbejder teamet hver dag for en kommune i balance og udvikling.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af den perfekte størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt og uformelt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at rumme ambitioner, høj faglighed og gode udviklingsmuligheder. Vi prioriterer hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi er travle, men ikke for travle til at hjælpe hinanden.
Vores værdier er mere end blot ord på papiret - vi bruger dem aktivt som vores kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid. Sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarsfuldt.
Løn og ansættelse
Fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte team- og fagkoordinator Lene Egebo Hansen på telefonnummer 30 17 53 69 eller afdelingsleder Poul-Ivan Ikkala på telefonnummer 24 76 36 05.
Ansøgningsfristen er den 1. december 2024, og der forventes gennemført samtaler i uge 49.
Umiddelbart inden første jobsamtale forventes du at få mulighed for at forberede dig på en case, hvor du skal forelægge din løsning i begyndelsen af samtalen.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir