1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Aarhus
Nyt job

Ramboll

Vejingeniør

Fuldtid

Permanent

8210 Aarhus V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2800849
|
Indrykket for 1 dage siden
Stillingsbeskrivelse

Vejingeniør til vores kontor i Aarhus

Vi har travlt og søger en dygtig vejingeniør – er det dig? Hos Rambøll i Aarhus har vi gang i mange spændende vej- og trafikprojekter fra landets største motorvejsprojekter og udvikling af internationale infrastrukturprojekter, til ombygning og udvidelse af vej- og stinettet hos kommuner og for private bygherrer. Har du en relevant uddannelse som ingeniør eller lignende samt interesse i projektering af infrastrukturprojekter i 2D og 3D, så klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et tværfagligt miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden. Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte en høj standard for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger, der forener trafiksikkerhed, tryghed, fremkommelighed, funktionalitet og æstetik.

Du bliver en del af vores Vej- og Trafikafdeling i Aarhus

Vi er en afdeling bestående af 25 yderst kompetente kolleger, der arbejder med store og små trafik-, vej- og anlægsprojekter i hele Danmark og hos vores internationale kunder. Vores afdeling i Aarhus samarbejder med Rambølls øvrige vejafdelinger i hele landet såvel som med vores naboafdelinger i ind- og udland – inden for bl.a. bæredygtighed, afvanding, konstruktioner, trafik- og byplanlægning, havne og lufthavne samt jernbaner.

Som vores nye vejingeniør bliver du således en del af et fagligt stærkt miljø, og du vil blive involveret i en bred vifte af forskellige projekter fra store motorvejsprojekter til mindre krydsombygninger og cykelstier. Alle projekter løses gennem tværfagligt samarbejde og åben dialog med et højt niveau af faglig udvikling og ansvar.

Kulturen i afdelingen er imødekommende og helt uformel. Vi prioriterer et godt kollegaskab både fagligt og socialt i afdelingen og på tværs i Rambøll. Ledelsesfilosofien følger Rambølls værdisæt og kan bedst betegnes som ”frihed under ansvar”. Den brede aldersfordeling i afdelingen skaber en god dynamik. Du vil opleve et godt sammenhold, hvor der er fokus på trivsel og der bakkes stærkt op om sociale arrangementer.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Projektering af vej- og stiprojekter i 2D og 3D.
  • Beregning af mængder samt udarbejde udbudsmateriale.
  • Afrapportering af projekter.

Du vil opleve rige muligheder for personlig udvikling og for selv at præge dine projekter. Du vil via dine interesser og evner selv kunne være med til at forme dine fremtidige arbejds- og udviklingsområder, da vores projekter er mange og meget forskelligartede.

Dit udgangspunkt for konstant udvikling

Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • Teknisk baggrund som ingeniør eller lignende.
  • Nyuddannet eller flere års relevant erfaring.
  • Du har evner inden for projektering af infrastrukturprojekter i 2D og 3D.
  • Du har kendskab til vejreglerne.
  • Du har flair og forståelse for projektering, og du kan løse teknisk komplekse udfordringer.
  • Du sætter en ære i at skabe de bedste resultater for dig selv og i dit team.
  • Du kan indgå i samarbejde med de andre i projekteringsteamet og skabe innovative løsninger i fremtidens infrastrukturprojekter.

For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du har styr på detaljerne og trives ved at arbejde selvstændigt. Du er nysgerrig på fremtidens måde at projektere infrastrukturprojekter på, og du interesserer dig for projektering i 2D og 3D.

Rambøll støtter op om din faglighed, og sender dig på relevante kurser og konferencer, der fastholder og udvikler dine faglige kompetencer og kunderelationer.

Velkommen til vores Transportdivision

I Rambøll er vi 4.000 transport-eksperter, der arbejder sammen med myndigheder, private kunder og byer om at udvikle holistiske mobilitetsløsninger. Fra lufthavne over broer til tunneller og jernbaner arbejder vi for, at mennesker og varer kan komme frem på den mest effektive og bæredygtige måde. Vores fokus på ’Smart Mobility’ sikrer, at vi er med til at skabe urbane planløsninger, der integrerer alle former for transport og digitalisering.

Rambøll i Danmark

Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger vi 18.000 medarbejdere på verdensplan, og i Danmark er vi 3.600 kollegaer, der skaber innovative løsninger inden for byggeri, transport, miljø, vand, energi og managementrådgivning. Hos os kan du være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der gavner vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed.

Rambøll tilbyder desuden

Rambølls kantine i Aarhus tilbyder hver dag tre forskellige retter, herunder en vegetarret, og en stor salatbar med varierende salater samt brød. Rambøll Young Professionals arrangerer både faglige og sociale arrangementer, der giver god mulighed for at skabe netværk bl.a. andre unge medarbejdere på tværs af fag. Rambøll har også en lokal medarbejderforening, der i løbet af året tilbyder en masse spændende, sjove og alsidige arrangementer for dig og din familie. Der er noget for enhver smag samt gode tilbud på bl.a. musik- og teaterforestillinger, hos forlystelsesparker og spisesteder og aktiviteter på kontoret. Som medlem af medarbejderforeningen har du også mulighed for at deltage i sport og motionstilbud som fx firmabadminton, -mountainbike og -fodbold mv.

Hos Rambøll kan du som en del af din pensionsordning medkøbe en sundhedsforsikring. Alle medarbejdere får udleveret en bærbar computer, IPhone og tilbudt mulighed for internetopkobling i hjemmet. Det medfører gode muligheder for at arbejde hjemmefra og giver en fleksibel arbejdsplads.

Sådan ansøger du

Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Ansøgningsfrist: 19. januar 2025.

Ved spørgsmål kontakt afdelingsleder Søren Olesen, tlf. 5161 1153, e-mail [email protected].


Array

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Vejingeniør
Aarhus
Vejingeniør
Midtjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Aarhus
Ingeniør og naturvidenskab
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Ramboll

    Projektleder

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job