1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Skanderborg

Plan, Teknik og Miljø

Vejingeniør til anlægsprojekter

Fuldtid

Permanent

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2739853
|
Indrykket for 2 dage siden
Skanderborg Kommune er i rivende vækst, både befolkningsmæssigt og ikke mindst med den grønne omstilling. Vi har derfor rygende travlt på anlægsområdet for vejanlæg og byggemodninger og har brug for en ny kollega til at hjælpe med dette.

Så kan du lide at arbejde med projekter helt fra idé til færdiggørelse, have en stor berøringsflade og både have stor indflydelse på og ansvar for dine projekter, så har vi jobbet til dig.

Du vil komme til at være en del af afdelingen Klima, Veje og Mobilitet, hvor vi arbejder med mange spændende opgaver og du vi få en masse gode kollegaer i et uformelt miljø.

Hvad indeholder stillingen?
  • være projektleder og bygherre for anlægsprojekter sammen med eksterne rådgivere af en del af kommunens vej- og stiprojekter
  • Ansvarlig for at sikre, at projekterne opnår de nødvendige tilladelser, og at de gennemføres i overensstemmelse med de forventede tidsplaner og kvalitetskrav
  • ansvarlig for projektøkonomi – både budget og opfølgning
  • forestå udførelsen af dine egne vej- og stiprojekter som projektleder i tæt samarbejde med kommunens egen entreprenørafdeling og eksterne entreprenører
  • faglig sparring og hjælp til gennemførelse af driftsprojekter – f.eks. indenfor fortove og asfalt
  • intern faglig sparring med dine kollegaer i Klima, Veje og Mobilitet samt tværgående samarbejde i Plan, Teknik og Miljø og med Entreprenørafdelingen
  • behandling af borgerhenvendelser og løbende dialog med borgere og virksomheder.

Din faglige profil
Du har en baggrund som ingeniør og har erfaring med vejprojekter. Du har lyst til at være med både før, under og efter anlæggelse og som bygherre træffe de faglige beslutninger. Det falder dig naturligt at sikre kvalitet, og du kan lide at arbejde sammen med andre for at opnå den bedste løsning. Du har personlig pondus og taler godt med både entreprenører og borgere.

Vi forventer, at du
  • er uddannet vejingeniør og har erfaring indenfor anlægsområdet
  • har solidt kendskab til vejreglerne og vejlovgivningen
  • har erfaring med projektledelse i anlægsprojekter og lyst til at udvide dine kompetencer
  • har overblik og kan samle mange hensyn for at skabe nytænkende og gode løsninger
  • er tydelig i din kommunikation med såvel kolleger som med eksterne myndigheder, borgere og virksomheder
  • har lyst til at arbejde i en offentlig forvaltning, hvor kompleksiteten er stor
  • ønsker dig en hverdag med fart på, hvor du bliver ved med at lære nyt.

Hvad tilbyder vi?
I Klima, Veje og Mobilitet har vi en bred vifte af opgaver, som omfatter planlægning, anlæg og drift af veje, stier og fortove, vejmyndighedsopgaver, byggemodninger, kollektiv trafik og klimaprojekter.

Du får også
  • et fagligt dygtigt og uformelt arbejdsklima med dine 20 kollegaer i Klima, Veje og Mobilitet samt i hele Plan, Teknik og Miljø med ca. 150 medarbejdere
  • et spændende og varierende job, hvor du kan påvirke udviklingen og har gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • 37 timer pr. uge - fastansættelse
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.

Du vil få din base på Skanderborg Fælled i et åbent, uformelt og energifyldt arbejdsmiljø, hvor vi har sundhedsordning, café og nem adgang til offentlig transport, et stort cykelstinet og gratis parkering.

Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Forventet tiltrædelse pr. 1. januar 2025.

Yderligere information
Har du spørgsmål, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak:
  • leder af Klima, Veje og Mobilitet, Lars Kronholm Christensen på telefon 87 94 77 60
  • vejingeniør, Khaled Ksibe på telefon 87 94 78 97

Din ansøgning
Du skal søge stillingen online via Skanderborg Kommunes hjemmeside, og vi skal have din ansøgning og relevante bilag - inklusive CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger - senest 10. november 2024 kl. 23.59, hvor ansøgningssystemet automatisk lukker.

Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Skanderborg Kommune ligger i naturskønne omgivelser, som giver rig mulighed for friluftsaktiviteter - f.eks. omkring Gudenåen og Søhøjlandet.

Indenfor en kort årrække forventes det, at befolkningen i Skanderborg Kommune vil være vokset til ca. 70.000 borgere. Disse har et naturligt behov for at kunne færdes på et sammenhængende vejnet, både i forbindelse med pendling til resten af regionen og internt i kommunen. Det er vores opgave at sikre, at dette kan foregå trygt og sikkert, uanset om det er bilister på vejene eller fodgængere og cyklister på vore mange stier og pladser.

Skanderborg kommune arbejder aktivt med at begrænse klimaforandringer og tilpasse os fremtidens klima. Vi understøtter samarbejdspartnere i den grønne omstilling og tager selv grønne valg i kommunens egen udvikling og drift.

Du kan læse mere om Skanderborg Kommune på www.skanderborg.dk

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Skanderborg
Projektleder
Midtjylland
Vejingeniør
Skanderborg
Vejingeniør
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Vejdirektoratet – Skanderborg

    Ingeniørfaglig projektleder til broer og tunneler

    Fuldtid

    Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Smedeskovvej 55, 8464 Galten, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Rodelundvej 4, 8680 Ry, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Højvangen 4, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Højvangen 4, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job