Vi udvikler og udvider vores socialpædagogiske praksis og søger derfor nye kolleger, der kan samarbejde med borgere med komplekse problemstillinger og behov for støtte på tværs af både uge og døgn.
Du bliver medlem af et team som skal udgøre vores ”PULS”-tilbud til borgere med behov.
Her arbejder vi ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, og omsætter begreberne fra teori til det praktiske arbejde og gennem faglige drøftelser og fast supervision. Vores intention er hele tiden at følge med udviklingen – og det betyder, at vi har fokus på tendenser, løbende optimering og forandringspotentialer.
Dine vigtigste opgaver
Kerneopgaven som vejleder inden for §85-området er at understøtte borgerne til at mestre livet ud fra borgernes egne ønsker. I vores nye tilbud ønsker vi at tilbyde de borgere, som har behov for det, vejledning og støtte både dag og aften – og på alle årets dage.
Denne nye praksis vil formentlig udvikle sig over det kommende år – hvor de løbende erfaringer, vi får med opgaven, vil integreres og tilpasses den virkelighed, vi møder.
Din arbejdstid er selvtilrettelæggende, og du skal være indstillet på at bidrage til opgaverne dér, hvor der er brug for det.
Dine kompetencer
Du har en videregående uddannelse inden for social- eller sundhedsområdet. Vi lægger vægt på, at du har nogen erfaring med målgrupper inden for eksempelvis social udsathed, autisme eller udviklingshæmning.
Du har en professionel og tydelig faglig profil, og du arbejder ud fra en overordnet målsætning om, at samarbejdet med borgerne i videst mulig forstand skal medvirke til at øge borgernes selvstændighed og uafhængighed af støtte.
Vi arbejder både med individuelle og gruppebaserede forløb, og dine erfaringer og gode idéer til udvikling af indsatser og tilbud er meget velkomne.
Du forventes at kunne reflektere over de forløb, som du har ansvaret for, og du må gerne kunne se idéen i at lade dig udfordre, der hvor udviklingen i borgerforløbet er minimal eller stagnerer.
Vi forventer, at du har grundlæggende it-kompetencer og evner at arbejde struktureret med data og skriftlig kommunikation.
Det får du hos os
Din arbejdstid og opgaver tilrettelægger du i samarbejde med dine kolleger i det mindre selvstyrende team. Du skal være indstillet på at få fast weekendvagt hver 3. uge og 1-2 aftenvagter i hverdagene.
Hvem er vi
Den sociale indgang består af omkring 30 medarbejdere, der alle arbejder med det specialiserede socialområde i Ballerup Kommune. Vi hører organisatorisk til under Center for Social og Arbejdsmarked ud fra et perspektiv om at bringe alle borgere tættere på uddannelse og beskæftigelse.
Den sociale indgang har en vision om at være Danmarks mest anerkendte samskaber af sociale indsatser inden for socialpsykiatri og udviklingshæmning. Vi er en dynamisk, tværfaglig organisation med forskellige faggrupper, der sammen skal skabe de mest kvalificerede tilbud til de borgere, vi samarbejder med.
Begreber som social kapital, arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen er meget væsentlige for den måde, hele organisationen samarbejder på.
Vi har de seneste tre år modtaget anerkendelse som en Danmarks bedste arbejdspladser i samarbejde med Great Place to Work – og det er vi stolte af. Det stiller krav til, at du som medarbejder bidrager ind i husets vision og værdier. Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads med højt til loftet, en god og positiv ånd og de bedste kolleger, du kan ønske dig.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at stille spørgsmål til stillingen til leder Marianne Petersen på telefon 2177 8194 eller teamkoordinator for PULS-teamet Charlotte Refstrup på telefon 2120 7826.
Du kan læse mere om den sociale indgang www.densocialeindgang.dk og om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: den 29. maj 2024
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir