1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ballerup
Nyt job

Ballerup Kommune

Vejmyndighedsmedarbejder til Ballerup Kommune

Fuldtid

Permanent

Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
Ballerup Kommune
ID: 2879588
|
Indrykket i dag

Ballerup Kommunes indbyggertal er i stor vækst, og der bliver bygget mange nye boliger. Samtidig flytter flere virksomheder til kommunen, og derudover har vi selv en del anlægsprojekter. Vi har derfor mange henvendelser på vejområdet i forhold til trafik og parkering, tilladelser efter vejloven, sikring af trafiksikkerheden og meget mere. Herudover arbejder vi på at udvikle parkerings-, tilgængeligheds-, trafiksikkerhedsstrategier og planer, der kan sætte kursen for vores fremtidige arbejde.

Som vejmyndighed samarbejder vi med mange andre faggrupper, og vi har en tæt dialog med bl.a. vores Plan-, Byggesags-, og Natur & Miljøafdeling samt projektledere på bygge- og anlægsområdet og vores driftsområde.
En stor del af vores arbejde sker også i samarbejde med borgerne i form af borgerhenvendelser, møder med borgere, grundejerforeninger og lokalråd.
Vi søger derfor en ny medarbejder. Det vil være fint, hvis du har en baggrund eller uddannelse inden for trafik eller vejområdet og har erfaring med myndighedsbehandling. Vigtigst er det dog, at du har lyst til at arbejde med myndighedsopgaver på vejområdet.

Dine vigtigste opgaver

  • Myndighedsgodkendelse af vejprojekter, herunder screening af vejprojekter, bl.a. fra vores byggesagsafdeling
  • Skolevejstrafik – kommunikation med skolerne og hjælp til bedre trafikafvikling ved skolerne
  • Borger- og politikerhenvendelser om trafiksikkerhed, parkering mv.
  • Input til lokalplaner angående trafik og parkering, herunder opdatering af parkeringsanalyser og prioriteringslister for trafiksikkerhedsprojekter
  • Skilteplaner og tilretning af skiltning
  • Udvikling af trafiksikkerhedsprojekter
  • Opdatering af QGIS, parkeringskort, osv. 
  • Stedfæstelse af uheld og opdatering af CVF- register.

Dine kompetencer

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som vejingeniør eller trafikplanlægger, og du har kendskab og erfaring med myndighedsbehandling efter vejloven og i forhold til vejregler
  •  Derudover har du erfaring med parkeringsarbejde, trafiksikkerhed og tilgængelighed
  • Vi forventer derudover, at du har lyst og erfaring med borgerkontakt og til at formidle vores trafikplanlægning til borgere og politikere
  • Er en kompetent sparringspartner og kan lide at indgå i et fællesskab om opgaverne 
  • Skaber overblik over opgaverne og processerne
  • Tager initiativ og følger opgaver til dørs
  • Er positiv, og at du har gode evner til at kommunikere skriftligt og mundtligt med interne og eksterne samarbejdspartnere og i forhold til det politiske niveau.

Det får du hos os
Vi arbejder med udgangspunkt i Rådhuset på Hold-An Vej i Ballerup. Rådhuset ligger tæt på S-togstation, cykelstier og gratis parkering. Vi har en suveræn kantine, personaleforening og gode velfærdsfaciliteter. Der er mulighed for hjemmearbejde og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden i respekt for, at opgaverne skal løses i fællesskab. Vi har betalt frokostpause, omsorgsdage til børn mv. Vi stiller bil eller cykel til rådighed, når du udfører arbejde på vejene.
Vi lægger vægt på kompetenceudvikling både i det daglige samarbejde med gode kolleger og gennem videreuddannelse.

Hvem er vi
Trafik og Anlæg har ansvar for myndighedsopgaverne på vejområdet samt alle anlægsopgaver på veje og i parker. Med dig bliver vi i alt 18 medarbejdere i afdelingen. Det betyder, at vi er en god og solid faglig enhed. Vi har et godt kollegialt og fagligt miljø, hvor hjælpsomhed og faglig sparring vægtes højt.
Selve vejmyndigheden består af en myndighedsgruppe på syv medarbejder; tre der behandler gravetilladelser og råden over vej, en vejjurist og med dig tre inden for trafik og parkering. Du bliver derfor en del af en større vejmyndighedsgruppe, hvor vi sætter stor pris på sparring og samarbejde. De øvrige i afdelingen er anlægsfolk; primært vejingeniører og landskabsarkitekter.
Vi er en del af Center for By og Miljø, hvor vi arbejder tæt sammen med centerets øvrige afdelinger for at sikre de rette løsninger. Vi har høje ambitioner på klima- og miljø, så derfor er det vigtigt, at vores projekter og øvrige arbejder bidrager til at skabe en renere og sundere by at leve i til gavn for kommunens indbyggere. 
Vi tror på samarbejde og udvikling som nogle af de ingredienser, der skal skabe værdi for Ballerup Kommune. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi fokuserer på at fremme dialogen og forståelsen for hinandens fagligheder som en forudsætning for et tættere samarbejde.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte trafik- og anlægschef Mads Lindberg Christiansen på telefon 2347 6754 eller trafikplanlægger Julie Egede Hansen på telefon 4175 0112. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 01.06.2025 eller snarest derefter.

Vi forventer at holde samtaler den 25.04.2025.

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 21.04.2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Ballerup
Sagsbehandler
Hovedstaden
Kontor og administration
Ballerup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Er du vores nye tekniske krypto sagsbehandler til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse?

    Fuldtid

    Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vi søger en barselsvikar til en stilling i vores Sagsbehandlende Team. Vi søger en kollega, der både kan arbejde selvstændigt og bidrage aktivt til teamet, og som trives med en alsidig og varierende a... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job