Brænder du for ventilation? Så er det dig, vi går og leder efter. Vi søger nye medarbejdere, der kan noget med ventilation – eller er klar på at lære det.
Hvis du er en person, som har en ydmyg tilgang til dine arbejdsopgaver, har et godt engagement og er en god kollega, så kan vi tilbyde dig en krævende og spændende hverdag indenfor ventilationens verden. Vi ser gerne, at du allerede har erfaring med at arbejde med ventilation. Dog skal vi nok sørge for, at du får en grundig oplæring i ventilationsarbejdet hos Proline.
Arbejdet vil primært foregå på Sjælland, og vi ser derfor også gerne, at du er bosat på Sjælland.
Du vil som montør få ansvaret for at levere den bedste kvalitet og at levere varen til den aftalte tid – også når det går stærkt. Du skal være god til at arbejde selvstændigt og struktureret, da du oftest vil komme til at arbejde alene.
Dine arbejdsopgaver vil i grove træk bestå af montering, installering og indregulering af ventilationssystemer.
Kvalifikationer:
· Interesse for at arbejde med ventilation
· Hænderne godt skruet på
· Mødestabil
· Imødekommende, udadvendt og har humor
· IT-kyndig på brugerniveau (registrering af udført arbejde via tablet/PDA)
· Kan planlægge og prioritere opgaver i samspil med kontoret
· Kørekort-B er et krav
Proline VVS tilbyder:
· Et job med frihed under eget ansvar
· En attraktiv lønpakke
· Sundhedsforsikring og pensionsordning
· Sociale aktiviteter
· Telefon og tablet
Hvem er vi?
Proline VVS er en virksomhed med omkring 120 medarbejdere. Proline holder sig altid opdateret på de nyeste tendenser inden for den teknologiske udvikling og tænker fremsynet i forholdet til kundernes behov.
Vores formål er meget klart, og det er, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads, som leverer kvalitet og godt håndværk.
Derfor garanterer vi: Godt arbejde – hele vejen.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt. Vi gennemgår løbende ansøgerfeltet, så send en ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV til [email protected], eller ring for nærmere information til afdelingschef Kasper Broholm på 25 65 45 99.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir