1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Kirkens Korshær

Vi er en ambitiøs socialpolitisk NGO - er du vores nye HR-kollega med fokus på trivsel og kompetencer?

Fuldtid

Permanent

Nikolaj Plads 15, 1067 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2840935
|
Indrykket for 1 dage siden

I Kirkens Korshær arbejder vi hver dag på at gøre livet bedre for socialt udsatte mennesker i Danmark - I vores varmestuer, herberger, stofindtag og familietilbud, i arresthusene vi besøger i hele landet, og gennem vores samtaletjeneste, der tager mod henvendelser dag og nat.

Sammen med dygtige kollegaer, skal vores nye kollega være med til at understøtte og udvikle Kirkens Korshærs evne til at være helt i front i det sociale arbejde – både når vi står i frontlinjen dér hvor ingen andre er, og når vi (sam)arbejder politisk og strategisk med lovgivere, medier, myndigheder, kommuner, støtter og andre samarbejdspartnere.

Om stillingen og dine ansvarsområder

HR-afdelingens samlede opgaveportefølje består af faste driftsopgaver som vi løbende optimerer på, og nye indsatser og projekter, som skal styrke organisationen op mod de strategiske prioriteringer. Vi er i bevægelse hele tiden, både når vi drifter og udvikler. Vi synes selv, at det gør arbejdet udfordrende, sjovt og spændende!

I afdelingen samarbejder vi om opgaverne, for at lykkes bedst med det hele. Du vil få rig mulighed for at præge og udvikle HR-afdelingen, dine opgaver og organisationen.

Dine kerneopgaver bliver, at:

  • Fortsætte det gode arbejde med at udvikle arbejdsmiljøarbejdet i Kirkens Korshær, og løfte brede dagsordner om trivsel og arbejdsmiljø i diverse samarbejdsfora  
  • Udvikle og administrere arbejdsmiljøuddannelsen der afholdes løbende med ekstern underviser
  • Være med til at udvikle og forankre politikker og retningslinjer
  • Bidrage med fortsat at udvikle og løfte kompetenceudviklingen, da Kirkens Korshær vil stå forrest når det kommer til stærke faglige kompetencer  

Sammen med resten af HR, kommer du til at bidrage til at sikre den rette udvikling af organisationen og være med til, at skabe de bedst mulige arbejdsbetingelser for det meningsfulde og udfordrende arbejde det er, at være del af en stor socialpolitisk NGO.

Om dig og dine kompetencer

Vi forventer ikke, at du er verdensmester på alle områder, men du har styrker og erfaring indenfor store dele af det oplistede, og gerne med mod på at kaste dig ud i nyt, over tid.

Du skal kunne udvikle og drive indsatser og projekter på både strategisk og udførende niveau. Du skal være i stand til at arbejde struktureret og selvstændigt, men også viden dele og bruge dine kollegaer formelt og uformelt, når opgaverne kræver det.

Vi forestiller os, at du har nogle kilometer i benene indenfor HR, trivsel og arbejdsmiljø. Måske har du en akademisk uddannelse og har arbejdet med HR og arbejdsmiljø i offentlige eller private organisationer. Det kan også være, at du har en professionsfaglig eller administrativ baggrund, og har fået konkret erfaring med arbejdsmiljøarbejdet som leder eller konsulent.

Vi ved, at vejen til denne erfaring kan være mange – vi er nysgerrige på din vej, og det du kommer med.

Fælleskontoret som arbejdsplads

På Nikolaj Plads i hjertet af det gamle København ligger Kirkens Korshærs Fælleskontor, som understøtter og udvikler den landsdækkende organisation. Ud over dine nærmeste HR-kollegaer, vil du få kollegaer fra bl.a. IT, Økonomi, Kommunikation, Kampagne, Politik & Presse og Frivillighed, Viden & Social Innovation.

Med ca. 112 års historie bag os, er Kirkens Korshær en gammel dame. Men vi er også en moderne socialpolitisk protesterende og videnstung NGO, med stor faglig ekspertise på udsatte området, og en førerposition på genbrugsområdet.

Når vi lykkedes med så meget, er det bl.a. fordi vi balancerer ansvar, frihed og faglige udfordringer på en sund måde: Det er vigtigt for os, at man vokser fagligt, når man arbejder hos os, og derfor er ansvar både noget man får og noget man kan tage – vi ’lever’ af faglighed og gode idéer. I forlængelse heraf, er hybridarbejde selvfølgelig indarbejdet i vores fleksible og rummelige arbejdspladskultur, som vi ser frem til at byde dig velkommen til.

Ansøgning, frist og samtaler

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Vi forventer stillingen besat 1. april 2025, og vi afholder samtaler mandag den 24. og onsdag den 26. februar.   

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingens indhold, ansættelsesvilkår m.m., er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anja Vagnsø på [email protected] eller mobil 24 93 17 30 eller HR-chef og chef for administrationen Nick Greve Hansen på [email protected] eller mobil 30 57 23 19.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

    Generalist med strategisk flair, skarp pen og gode koordinationsevner til udvikling af personbeskatningsområdet – København

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Enghavevej 82, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Hos Arbejdsmiljø København er vi med til at skabe gode arbejdsmiljøer, attraktive arbejdspladser og bæredygtige arbejdsliv sammen med kommunens ledere og medarbejdere. Vil du være med? Sæt et positivt... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 1, 1550 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Kunne du tænke dig at arbejde med den digitale udvikling i landets største kommune i samspil med mange interessenter? Og er det vigtigt for dig at være en del af et godt fagligt og socialt arbejdsfæll... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job