Kommunikationscentret, Region Hovedstaden (KC) søger hurtigst muligt 2 IKT-konsulenter 32-37 timer om ugen.
Vi forventer, at du har viden og interesse for kommunikations- og informationsteknologiske hjælpemidler til børn og voksne med kognitive og kommunikative vanskeligheder.
Opgaverne vil være mest målrettet børneområdet, hvor vi arbejder på at finde den bedste kommunikationsløsning tilpasset den enkeltes funktionsniveau og udviklingspotentiale.
Vi tilbyder
- Et levende tværfagligt miljø
- Velmotiverede, engagerede og fagligt dygtige kolleger
- En velfungerende arbejdsplads med højt til loftet
- Masser af arbejdsmæssige udfordringer
- Faglig og personlig udvikling
Vi forventer
- Faglig viden om kommunikationsområdet og lyst til at anvende denne i komplekse sager
- Viden om den specialpædagogiske tilgang i mødet med borgerne
- Erfaringer med IKT som kompensation for kommunikative og kognitive vanskeligheder
- Viden og interesse for kommunikation
- Lyst til at udarbejde kommunikationsbøger, udpegningsmaterialer eller andre ikke teknologiske løsninger.
- Grunduddannelse inden for det logopædiske, eller det specialpædagogiske felt
- Blik for at se løsninger og muligheder - særligt hvordan de teknologiske kan spille sammen med de pædagogiske
- Erfaring med og naturlig tilgang til dokumentation af den faglige indsats
- God til dialog med forældre, pårørende og fagpersoner
- Aktiv deltagelse i KC´s tværfaglige tilgang til borgerne
- Godt humør og en positiv tilgang til andre mennesker
Du vil blive en del af et team med 7 andre engagerede IKT-konsulenter med rig mulighed for sparring og faglig udvikling.
Kommunikationscentret er finansieret via timetakst og en del af Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden.
Kommunikationscentret samarbejder primært med de omkringliggende kommuner.
Kommunikationscentret, Region Hovedstaden yder specialrådgivning og specialundervisning til borgere med tale, høre- og/eller synsvanskeligheder.
I rækken af tilbud indgår også kontrakter med VISO om løsningen af særligt vanskelige komplekse enkeltsager.
På Kommunikationscentret er vi ca. 95 topengagerede medarbejdere. Kommunikationscentret har adresser i henholdsvis Ballerup og Hellerup.
Denne stilling er mest tilknyttet Ballerup, men der må forventes arbejdsdage i Hellerup. Derudover leverer vi mange af vores forløb i borgernes hjem, i daginstitutioner og på skoler mv.
Hvis du vil vide mere om jobbet er du velkommen til at ringe til souschef Julie Ystrøm 4085 5042 eller teamkoordinator Mia Wolf 5160 4093.
Vi skal have din ansøgning
senest den 20. november 2024 kl. 12. Ansættelsessamtaler afholdes den 21.11 og den 25.11.
Stillingen er en konsulentstilling. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.