Vi leder efter en passioneret og engageret webshop-ekspedient, der kan løfte vores pakke- og ordrehåndtering til nye niveauer. Undy er en dansk webshop med lager i Svendborg, og vi søger en deltidsmedarbejder, der kan blive en del af vores team.
Om jobbet: Din primære opgave vil være at styre vores digitale ordresystem og sikre, at alle dagens ordrer bliver håndteret og afsendt korrekt. Derudover vil du hjælpe med lagerstyring og bidrage til optimering af vores indkøb.
Vi forventer også, at du deltager i den daglige kundesupport. Da vi er en lille virksomhed, er det vigtigt, at du kan håndtere mange forskellige opgaver og være fleksibel i forhold til løbende ad hoc-opgaver.
Hvem er du?
Du arbejder struktureret og effektivt
Du kan holde overblikket og tage ansvar
Du har en positiv energi og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Du er detaljeorienteret og serviceminded
Arbejdsbetingelser:
Deltidsstilling med fleksible arbejdstider. Vi forventer dog at du kan arbejde i almindelige arbejdstider mellem kl 09-14 og at du som minimum kan møde ind 4 hverdage.
Arbejdssted: Østre Havnevej, Svendborg
Hvem er vi? Undy er en webshop, der siden 2019 har specialiseret sig i salg af underbukser på abonnement. Vi har sendt over 150.000 ordrer afsted og arbejder på at blive mænds foretrukne valg af basistøj. Som en del af Undy får du indsigt i, hvordan en webshop drives fra bunden, og du bliver en del af et vækstorienteret team.
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV til Emil Broberg Andersen på [email protected]. Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir