1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ballerup
Nyt job

Psykiatrisk Center Ballerup

Vi leder stadig efter en vagtplanlægger til lægeområdet på Psykiatrisk Center Ballerup - Er det dig, vi venter på?

Fuldtid

Permanent

Maglevænget 2, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2864685
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du en skarp planlægger med et godt overblik og sans for detaljerne? Trives du med at få komplicerede puslespil til at gå op? Falder det dig naturligt at indgå i en god dialog med både ledelse og medarbejdere? Så er du et rigtig godt bud på en ny vagtplanlægger til lægeområdet!

Om jobbet

Vi søger en dygtig og struktureret vagtplanlægger, der kan sikre en smidig og effektiv planlægning af lægeressourcerne på Psykiatrisk Center Ballerup. Din rolle er afgørende for at sikre, at bemandingen går op i en højere enhed – med respekt for både centrets og lægernes individuelle behov, overenskomster og områdets økonomi.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udarbejde og vedligeholde vagtplaner for centrets læger
  • Sikre en stabil bemanding – herunder håndtering af sygdom, planlægning af ferie osv.
  • Have tæt dialog med cheflæger og centrets ca. 80 læger om arbejdstilrettelæggelse
  • Holde overblik over ressourceforbruget i forhold til budget
Derudover vil du have mulighed for at arbejde med andre administrative opgaver afhængigt af dine kompetencer og interesser.

Vores forventninger til dig

Vi leder efter dig, der har erfaring med vagtplanlægning, gerne fra sundhedsområdet og allerede har kendskab til (eller lysten til at lære) relevante arbejdstidsaftaler og overenskomster. Vi forestiller os, at du har solid administrativ erfaring, og f.eks. kommer med en baggrund som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator.

Du vil passe perfekt i rollen, hvis du:

  • Er detaljeorienteret og struktureret – men samtidig fleksibel
  • Har et højt serviceniveau og trives i dialog med mange forskellige faggrupper
  • Evner at balancere hensyn til arbejdspladsens behov og lægernes ønsker
  • Er en holdspiller, der bidrager til et godt samarbejde i administrationen
  • Har erfaring med registrering i OPTIMA
Vores tilbud til dig

Hos os får du et spændende og ansvarsfuldt job med mulighed for at sætte dit præg på opgaverne. Vi er en engageret administrativ stab, hvor faglig kvalitet og godt samarbejde er i fokus. Du vil blive en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og skaber løsninger sammen.

Psykiatrisk Center Ballerup er beliggende i et grønt område med gode trafikale forbindelser, mange P-pladser og særdeles gode kantineforhold.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med opstart pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. eller Du ansættes i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl.

Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Er du interesseret?

Så send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden senest den 19. marts 2025. Vi holder samtaler den 24. marts 2025.

Har du spørgsmål? Kontakt konstitueret adm.chef, Mikkel Strøm på 51 44 68 64.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
Ballerup
Sekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
Ballerup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Hovedstadens Psykiatri

    Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup.

    Fuldtid

    Maglevænget 2, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Vej uden navn, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job