Udløber snart

Herlev Hospital

Vi mangler endnu en holdspiller til vores team i afsnit for kikkertundersøgelser!

Fuldtid

Permanent

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

ID: 2817109
|
Indrykket for 9 dage siden
Afsnit for kikkertundersøgelser er et højt specialiseret afsnit, som årligt udfører ca. 13.000 kikkert-undersøgelser i mave- tarmsystemet. I afsnittet er der ansat 5 sekretærer, 29 sygeplejersker, 3 assistenter og 7 overlæger.

Kan du lide at have travlt og befinder dig godt i, at dagene ikke er ens, så er du måske den kollega vi står og mangler.

Har du lyst til at arbejde indenfor det gastroenterologiske speciale og har du mod på nye udfordringer, kan vi tilbyde en stilling som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator i vores endoskopiafsnit til besættelse d. 01.03.2025 eller snarest herefter. Stillingen er på 32-37 timer om ugen.

Du vil komme til at indgå i et tæt tværfagligt og dynamisk samarbejde med resten af afsnittet.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af:

  • Booking af undersøgelser
  • Henvisninger
  • Telefonopkald, med patienter og samarbejdspartnere
  • Varetagelse af diverse kodninger/lister i Sundhedsplatformen
  • Dine egne specialopgaver
  • Tæt samarbejde med læger og sygeplejersker med tværfaglige arbejdsopgaver
  • Vagt hver 2. måned til kl. 20.00
Vi arbejder i rul, så arbejdsopgaverne varierer fra dag til dag, men vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden, da vi arbejder tæt sammen. Derudover er der mulighed for at have en fast hjemmearbejdsdag om ugen.

Det er lige dig, vi gerne vil have som en del af vores sekretærteam hvis du kan genkende dig selv i følgende:

  • Gode samarbejdsevner
  • Iderig i tilgang til arbejdsopgaver
  • Er serviceminded
  • Er engageret i dit arbejde
  • Har et godt humør
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Sundhedsplatformen, men ikke et krav.

Ansøgere uden uddannelse som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator kommer ikke i betragtning til stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Har du lyst at komme forbi og hilse på og se afdelingen, så er du efter aftale velkommen. Ansøgningen bedes fremsendt elektronisk via nedenstående link:

Ansøgningsfrist: søndag d. 26.01.2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge: 5

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Lene Vibeke Klausen 3868 1140.

Du kan læse mere om afdelingen på http://www.herlevhospital.dk/menu/Afdelinger/Gastroenheden

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.