1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Tårnby

Tårnby Kommune

Vi søger 2 socialrådgivere til det voksenspecialiserede område

Fuldtid

Permanent

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2806215
|
Indrykket for 4 dage siden

Vi søger nye kolleger i Center for Social Indsats og Udvikling

Har du lyst til at arbejde med en spændende målgruppe, og brænder du for at hjælpe voksne borgere i udsatte positioner? Så skal du søge en stilling hos os. Vi varetager myndighedsopgaverne på det voksenspecialiserede område i relation til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer. I Center for Social Indsats og Udvikling er vi bl.a. i gang med at implementere VUM 2.0, og du vil derfor blive en del af den spændende udvikling, som sker i tæt samarbejde med vores kolleger på udfører-området, bl.a. i Socialt Indsatsteam, vores botilbud, vores tilbud om beskyttet beskæftigelse og vores aktivitets- og samværstilbud.

Velkommen til din nye arbejdsplads

Vi er 12 rådgivere, 1 takstforhandler/koordinator, 2 administrative medarbejdere samt en chef, som i fællesskab løfter kerneopgaven i en travl, sjov og udfordrende hverdag med stor fleksibilitet, frihed under ansvar og afvekslende opgaver. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til faglige drøftelser, kompetenceudvikling og en ledelse, der har fokus på medarbejdertrivsel, høj faglighed og kvalitet i arbejdet.

I Center for Social Indsats og Udvikling er mennesket i centrum, og vi har stort fokus på borgerinddragelse. Vi udreder støttebehov og iværksætter indsatser, der kan bidrage til forandring, rehabilitering og øget livskvalitet for målgruppen af voksne med funktionsnedsættelser og/eller særlige sociale problemer. Vi er optaget af, at vores indsatser virker, og vi har fokus på opfølgning, problemløsning og de muligheder, der ligger i inddragelse af ressourcer i civilsamfundet, både i borgers eget netværk, frivillige organisationer og i lokale tilbud.

Vi har fokus på helhedsorienterede indsatser, og derfor har vi et tæt samarbejde med vores øvrige kolleger i centret og i de øvrige centre i kommunen, bl.a. sundheds- og ældreområdet samt Ungecenter og Jobcenter.

Her er din hverdag
I Center for Social Indsats og Udvikling arbejder vi i 2 teams og i et tæt samarbejde med vores administrative kolleger.

Rådgivningsteamet tager sig af alle nye henvendelser og tilbyder råd og vejledningssamtaler til borgerne for at afdække problemstillinger og borgerens støttebehov med henblik på at finde den gode løsning. Teamet foretager udredninger efter voksenudredningsmetoden og indstiller til forskellige former for støtte.

Opfølgningsteamet følger op på alle indsatser, som er bevilget, fx bostøtte/hjemmevejledning, midlertidige botilbud, længerevarende botilbud, merudgifter, BPA-ordninger og misbrugsbehandling. Det er i opfølgningsteamet, vi har de ledige stillinger.

Dette skal du kunne
Du er socialrådgiver eller har anden relevant socialfaglig uddannelse eller erfaring.

  • Du har kendskab til målgruppens udfordringer og kan lide at arbejde med dem.
  • Du lægger stor vægt på samarbejde og kollegial sparring på tværs af faggrænser.
  • Du kender det offentlige system og har blik for civilsamfundets tilbud.
  • Du har sans for at finde pragmatiske løsninger og har fokus på ressourcer og muligheder.
  • Du er fleksibel i opgaveløsningen og i stand til at prioritere din tid og dit arbejde.
  • Du har gode kommunikative evner og trives med administrative skriftlige arbejdsopgaver.

Det kan du forvente hos os

  • Mulighed for supervision
  • Medarbejdergoder som fx sundhedsforsikring, fitnessordning, biografbilletter og kantine.
  • Flekstid og mulighed for at arbejde hjemmefra.
  • Hjælpsomme, imødekommende og sociale kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med HK/Dansk Socialrådgiverforening efter forhandling.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt. Der holdes samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.

Tårnby Kommunes ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af at disse er tilfredsstillende.

Arbejdstiden er røgfri.

Mere om os
Hvis du vil vide mere om stillingen og om Center for Social Indsats og Udvikling, er du velkommen til at kontakte centerchef Randi Westergaard på telefon 21 63 40 89.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Tårnby
Socialrådgiver
Hovedstaden
Offentlig administration
Tårnby
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Tårnby Kommune

    Socialpædagog til botilbudsteam

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Deltid

    2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job