Vi søger en erfaren kontorassistent til all-round bogholderi og bogføring i Intersurf A/S, samt tilknyttede virksomheder. Vikariatet er tidsbegrænset og starter fra 1. december 2024 og løber til 31. august 2025. Stillingen er som udgangspunkt 32-35 timer pr. uge.
Arbejdet består primært af:
- Debitor fakturering, delvis via EDI og kontrol heraf
- Bogføring af betalinger og finansposter
- Intern opfølgning og godkendelse af fakturaer
- Afstemning og opfølgning af kreditorer
- Afstemning af mellemregninger
- Ad hoc - administrative opgaver generelt
Om dig kan siges:
- Du har all-round erfaring med bogholderi opgaver. Du kan lide at arbejde med mange skiftende funktioner gennem en arbejdsdag.
- Du er optimistisk, systematisk og omhyggelig, og kan arbejde med flere "bolde i luften", da vi udover bogholderiet for Intersurf, også varetager bogholderi for otte tilknyttede virksomheder.
Vi tilbyder dig:
- En spændende arbejdsplads drevet af passion for de sportsprodukter vi sælger engros.
- En fælles passion for at yde god service, lave en god handel og være en god arbejdsplads for os alle.
- At indgå i et godt team, hvor vi alle bakker op og støtter hinanden - ikke bare i økonomiafdelingen, men i hele firmaet.
- Bogholderiet består p.t. af en meget erfaren bogholder, samt en kontorassistent, som så går på barsel til december. Der planlægges 14 dages sidemands oplæring.
Send en ansøgning til os:
Send gerne din ansøgning til os hurtigst muligt og senest torsdag den 31. oktober. Vi gennemfører løbende ansættelsessamtaler og afslutter proceduren når den rette til jobbet er fundet.