Vores nuværende afdelingsleder har valgt at søge nye udfordringer som plejecenterleder i en anden kommune. Derfor søger vi en ny leder, der har lyst til at tage fat, hvor hun slap, og fortsætte det gode arbejde.
Om afdelingen: 4. sal er en afdeling med fortrinsvist beboere med psykiatriske eller socialpsykiatriske problemstillinger. En del af beboerne har et tidligere alkohol- eller medicinmisbrug. Vores beboere har brug for hjælp til den sociale side af livet og støtte til at opretholde deres selvstændighed. Vi arbejder målrettet med at skabe en tryg og støttende hverdag for vores beboere, hvor de kan udvikle deres ressourcer og opnå en bedre livskvalitet.
Vi tilbyder:
Et sjovt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et stærkt lederteam, der støtter hinanden og arbejder tæt sammen.
Mulighed for at tage en diplomuddannelse i ledelse, hvis du ikke allerede har den, så du kan udvikle dine ledelseskompetencer og vokse i rollen.
Supervision på lige fod med alle medarbejdere, så du altid har støtte og sparring i dit arbejde.
Et stærkt team af engagerede medarbejdere, der brænder for deres arbejde og for at gøre en forskel for vores beboere.
En arbejdsplads, hvor der er plads til humor og gode stunder, selvom arbejdet til tider kan være udfordrende.
Vi søger en leder, der:
Har en sundhedsfaglig baggrund, fx som sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller lignende.
Har interesse for eller erfaring med økonomistyring, så du kan bidrage til afdelingens økonomiske overblik og planlægning.
Kan skabe følgeskab og har stærke relationsevner, så du kan motivere og engagere både medarbejdere og beboere.
Er engageret i at støtte beboerne i deres daglige liv og selvopretholdelse, og som kan se potentialet i hver enkelt beboer.
Er fleksibel og omstillingsparat, og som trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Vi er en del af afdelingen for Ældre, Sundhed & Social, med et bredt samarbejdsfelt på tværs af det sundhedsfaglige og socialfaglige område. Vi arbejder med supervisionsnetværk med ledere fra alle vores områder, og du bliver en del af en sådan supervisionsgruppe.
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores arbejdsplads! 😊
Din arbejdstid er fleksibel med en forventning om, at du prioriterer deltagelse i medarbejdernes faglige møder og fremstår som en synlig og tilgængelig leder.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Pedersen på telefon på tlf. 22223327 eller mail; [email protected]
Samtaler vil blive afholde den: 18. marts 2025 og 21. marts 2025
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
VI indhenter straffeattest ved en ansættelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir