1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Esbjerg
UDLØBET

Det Faglige Hus

Vi søger en arbejdsskadekonsulent til Team Arbejdsskade i Esbjerg

Fuldtid

Permanent

Borgergade 38, 6700 Esbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2638314
|
Indrykket for 89 dage siden

Vi søger en arbejdsskadekonsulent!

Vi har netop rundet 225.000 medlemmer, og vores 13 erfarne arbejdsskadekonsulenter i Team Arbejdsskade har travlt og brug for endnu en kollega.

Om jobbet
Vores opgave er at hjælpe mennesker, der er kommet til skade på jobbet. Du vil selvstændigt få ansvaret for at håndtere medlemmers arbejdsskadesager hos AES og vurdere afgørelser om erhvervsevnetab og varigt mén fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen.

Der er tale om meget forskellige medlemmer, hvis faglige og personlige baggrund stiller krav til dig som kommunikator og formidler. Du skal derfor være god til både at lytte og forklare om komplicerede regler.

Jobbet er klar til at blive besat så snart som muligt.

Din profil
Det er et krav, at du har en bred administrativ baggrund, hvor du er vant til at arbejde med lovstof, som du gerne fordyber dig i. Du kan håndtere en stor sagsmængde, er god til at håndtere flere it-systemer, er hurtig på tasterne, serviceminded og har en venlig telefonstemme – også når der er travlt.

Det er et ekstra plus, hvis du har arbejdet og/eller har en relevant uddannelse inden for arbejdsskade eller forsikringsområdet evt. som socialrådgiver eller advokatsekretær.

Vi forventer også, at du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, så du kan give vores medlemmer den bedste service. Og det er en fordel, hvis dine engelskkundskaber er gode.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge
Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn, der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder, og en fritvalgsordning på 2% – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

Vi er en virksomhed, som vægter det sociale højt, hvilket er medvirkende til at styrke samarbejdet internt. Og så husker vi at fejre vores succeser, og dem har vi heldigvis mange af.

Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der altid plads til smil, og huset er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen.

Sæt kryds i din kalender allerede nu
Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning til os via vores ansøgningsformular senest den 1. september 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 37-38.

Kom gerne med dine spørgsmål
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte arbejdsskadekonsulent Karin S. Ohrt på tlf. 7912 8173 eller chefadvokat Martin Bondesen på tlf. 7912 8167.

Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 225.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 240.000 tilfredse medlemmer i 2026.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Arbejdsskadekonsulent
Esbjerg
Arbejdsskadekonsulent
Syddanmark
Socialrådgiver
Esbjerg
Socialrådgiver
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Organisationsudvikling

    Rybners søger presse- og kommunikationsansvarlig

    Fuldtid

    Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Høgevej 25, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Spangsbjerg Kirkevej 103, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Kongensgade 104, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job