1. Alle Job
  2. IT
  3. Odense
UDLØBET

Social- og Boligstyrelsen

Vi søger en dygtig og serviceminded kollega til styrelsens it-afdeling

Fuldtid

Permanent

Edisonsvej 1, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2651559
|
Indrykket for 101 dage siden
Har du et udpræget servicegen? Er du løsningsorienteret og kvalitetsbevidst og trives du med at veksle imellem it-support og administration af it-systemer? Så er det måske dig vi søger!

Vi tilbyder…
En spændende stilling, hvor du bliver en del af en afdeling med en flok fantastiske kollegaer, der blandt andet håndterer it-support, systemadministration, i-sikkerhed, it-projekter samt systemdrift. Derudover agerer kontoret bindeled ift. det it-tekniske behov i styrelsens it-systemer og for forretningen generelt i et tæt samarbejde med styrelsens it-leverandører.

Du kommer til at være en del af et team, der håndterer 1st line og 2nd line opgaver i et tæt samarbejde med afdelingens andre teams, da vi løser vores opgaver bedst i fællesskab.

Du vil få et bredt samarbejde med styrelsens fagligt dygtige medarbejdere, og du vil med din it-service og it-tekniske viden bidrage til at understøtte det faglige arbejde på social- og boligområdet i Danmark.

Vi lægger vægt på det professionelle samarbejde med gode relationer, god dialog og sparring på tværs af afdelingen og med resten af forretningen. Det ser vi, som en hel naturlig og nødvendig del af hverdagen hos os.

Dine opgaver
Du vil sammen med dine kolleger komme til at arbejde med at supportere, administrere samt drifte styrelsens applikationer og it-platform. Ansvaret for driften af styrelsens PC’ere, netværk, og serverplatform varetages af en it-driftsleverandør, som teamet har løbende samarbejde og koordinering med.

Du kommer til at indgå som en del af 1st line supporten, der blandt andet vejleder i brugen af styrelsens systemer, står for klargøring af PC’ere og mobile enheder til medarbejdere og udfører bruger- og systemadministration. Derudover vil du løbende bidrage ind i afdelingens drifts-, projekt- og compliance opgaver.

Vi forventer derfor, at du:

  • har erfaring med it-support og systemadministration
  • er serviceminded og løsningsorienteret
  • kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst
  • kan formidle mundligt og skriftligt klart og præcist på dansk
  • trives med
    • rutinemæssige driftsopgaver
    • systemadministration
    • brugerkontakt
    • at følge procedurer og arbejdsgange
Din profil
Som person er du engageret og en holdspiller, god til at vidensdele og altid opmærksom, når der er brug for dig i afdelingens opgaveløsning. Du er analytisk, kan spotte optimeringsmuligheder og er god til at finde løsninger på udfordringer. Du har overblik og er kvalitetsbevidst i dit og afdelingens arbejde. Du tager ansvar og sikrer, at dine opgaver bliver fulgt til dørs. Du befinder dig godt i et miljø, hvor procedurer og årshjul skaber ensartethed og smidig opgaveløsning.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • er positiv og respektfuld
  • skaber tillid, fremtræder rolig, diplomatisk og empatisk,
  • er omstillingsparat, fleksibel og motiveret både fagligt og socialt,
  • kan identificere behov og bidrage til udviklingen og effektivisering af løsninger,
  • kan arbejde selvstændigt og er god til at planlægge din tid, så den bruges optimalt,
  • formår at komme hele vejen rundt om en opgave og sikrer, at relevante inddrages rettidigt i arbejdet,
  • finder det naturligt at lære nyt når opgaven kræver dette,
  • kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik.
Vi forventer, at du har en it-teknisk uddannelsesmæssig baggrund eller på anden vis kan dokumentere dine kompetencer med relevant erfaring.

Om Tværgående Digitalisering og IT
Afdelingen består af 23 ansatte og er en del af Social- og Boligstyrelsens søjle for Struktur og Forretningsunderstøttelse. Afdelingen er opdelt i fire teams: It-styring, It-drift og -arkitektur, Digitalisering og I-sikkerhed. Du vil referere til teamlederen for It-drift og -arkitektur.

Vi arbejder ud fra en forretningsorienteret tilgang, hvor alle i afdelingen bærer ansvaret for et højt serviceniveau.

Høj kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med kollegial sparring og en uhøjtidelig omgangsform, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi er en afdeling, hvor vidensdeling er en naturlig del af hverdagen. Vi tager alle ansvar for det gode arbejdsmiljø og prioriterer det gode samarbejde både internt og eksternt.

Social- og Boligstyrelsen er en arbejdsplads med en spændende, relevant og travl hverdag, et stærkt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Social- og Boligstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med mange ansatte fra både Sjælland og Jylland og ligger under 10 minutters gang fra Odense Banegård.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt.

Din stillingsbetegnelse afhænger af dine uddannelsesmæssige kvalifikationer og lønnen fastsættes ud fra erfaring og kompetencer. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.

Hvis vi tilbyder dig stillingen, vil du blive bedt om at sende en privat straffeattest til vurdering af, om du kan ansættes i stillingen. Ansættelse er således betinget af både fremlæggelse af straffeattesten og af tilfredsstillende oplysninger i attesten.

Stillingens ansættelsesområde er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Der er ansøgningsfrist den 4. august 2024.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 32 og 2. samtalerunde i uge 33. Der vil indgå et testforløb for kandidater, som går videre til anden samtalerunde.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Social- og Boligstyrelsen ved at kontakte teamleder for It-drift og –arkitektur Peter Fich Holmskov på telefon 41 73 08 73 eller It-chef Helle G. Berg på telefon 20 59 30 66.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-supporter
Syddanmark
IT-supporter
Odense
IT
Syddanmark
IT
Odense

Andre job der minder om dette

    Chili Security

    IT-supporter (deltid)

    Deltid

    Thomas B. Thriges Gade 42, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Anderupvej 16, 5270 Odense N, Danmark

    Indrykket for 38 dage siden

    Fuldtid

    Herluf Trolles Vej 15, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    Hvilehøjvej 25, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-supporter
Syddanmark
IT-supporter
Odense
IT
Syddanmark
IT
Odense