1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aarhus
UDLØBET

Bangholm

Vi søger en erfaren og engageret afdelingsleder til vores afdeling, Bangholm, et socialpædagogisk opholdssted for unge i alderen 12 - 18 år i Sabro ved Århus

Fuldtid

Permanent

Gammel Viborgvej 132, 8471 Sabro, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2664029
|
Indrykket for 114 dage siden

Organisationen:

Opholdsstedet Bangholm er en afdeling under Fonden Bakkegården, der samlet driver 8 forskellige opholdssteder, en intern erhvervsskole, samt en fælles intern skole i samarbejde med Fonden Kanonen.

Vi er samlet set omkring 65 fastansatte, suppleret med et korps af faste og løse vikarer.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.Fondenbakkegaarden.dk

 

Målgruppen:

Vores målgruppe er udsatte unge i alderen 12 til 18 år, (med yderligere mulighed for 18 – 25 årige) med f.eks. nedenstående udfordringer og vanskeligheder:

  • Sociale tilpasningsvanskeligheder - anti- og/eller dyssocial adfærd
  • Massive omsorgssvigt, opvækstbetingede manglende strukturer og rammer
  • Indlæringsvanskeligheder og / eller mangelfuld kontinuitet i skolegang
  • Udredte og ikke udredte psykiatriske problematikker, som f.eks. ADHD, Autisme med videre
  • Verbal og af og til fysisk udadreagerende adfærd
  • Personligheds- og tilknytningsforstyrrelser
  • Unge med svag begavelse eller lav IQ
  • Unge med et mildt til moderat misbrug
  • Unge med domsanbringelse eller ungdomssanktion fase 2 og 3 

Arbejdspladsen:

Personalegruppen på Bangholm består af uddannede pædagoger og nogle pædagoger der er under uddannelse, der arbejder tæt sammen, både individuelt og målrettet, metode- og udviklingsorienteret med et solidt fagligt dokumentationsniveau.

Som afdelingsleder har man ansvar for afdelingens 5 pladser, samt ledelsesansvar 1 – 2 tilknyttede unge i udslusning og eksterne efterværnsprojekter.

I den pædagogiske dagligdag arbejder vi med udgangspunkt i kommunale handleplaner med pædagogiske indsatsplaner for, at skabe gode omsorgsfyldte nære relationer til de unge i et anerkendende, inkluderende og rummeligt pædagogisk miljø. Arbejdet er baseret på samvær, samtale og samarbejde, med tydelige nærværende voksne, der opsætter klare strukturer og aftaler såvel fælles, som individuelt differentierede.

Værdierne i det pædagogiske arbejde er baseret på: Relation - kognition - anerkendelse - struktur - mentalisering, samt en helheds- og ressourceorienteret indsats. Vi søger gennem disse pædagogiske tilgange, at skabe rum, retning og udviklingsmuligheder for de unge, med henblik på, at fremme både deres personlige og sociale udvikling. Arbejdet udføres primært gennem relationen mellem pædagogen og den unge, ved brug af fx motiverende og stimulerende udviklingssamtaler, løbende inddragelse af den/de unge i forhold til personlige mål og delmål. Arbejdet foregår ligeledes i forhold til det socialt- og aktivitetsbaserede samvær på mange forskellige niveauer.

Vi har ligeledes et tæt samarbejde med sagsbehandlerne og forældrene omkring hver enkelt ung, samt et tæt koordineret samarbejde med en række af relevante og tilknyttede fagpersoner fx skole- og uddannelses intuitioner, arbejds- og praktikpladser, psykologer, misbrugsbehandlere, psykiatrien, læger, tandlæger, fritidsaktiviteter m.v.

Primære Arbejdsopgaver:

Ledelse og tilsyn med de fysiske og psykiske rammer på afdelingen, samt coaching af personale og de unge

Lang- og korttids vagtplanlægning og løbende koordinering af vores online vagtsystem: Deltaplan

Administrative og økonomiske opgaver vedrørende driften af afdelingen

Ansvarlig for udarbejdelse og opfølgning af indsatsplaner, statusrapporter, nyhedsbreve mv.

Ansvarlig for udarbejdelse af specifikke pædagogiske tiltag og projekter

Deltagelse i bagvagtfunktion ca. hver 3 - 4 uge (for hele fonden)

Ansvarlig for overblik og opfølgning med vores forskellige samarbejdspartnere, samt en længere række af øvrige løbende driftsorienterede opgaver og Indgå aktivt i Fondens dynamiske ledelsesteam

Vi kan tilbyde dig:

  • en travl, udfordrende, dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads 
  • en faglig kompetent og engageret personalegruppe
  • løbende ekstern og intern supervision, samt ledelsesmæssig støtte og coaching
  • deltagelse i ledergruppens møder, kurser og temadage mv.
  • en høj grad af medbestemmelse og inddragelse i fondens ledelse
  • løbende kursus og kompetence tilbud til dig og dine medarbejdere 2 – 3 gange årligt
  • stort fagligt og personligt råde- og udviklingsrum
  • Løn- og arbejdsvilkår efter kompetencer og kvalifikationer (funktionærloven)

Vi forventer af dig at du:

  • er uddannet pædagog/socialrådgiver eller har en anden beslægtet uddannelse
  • er fagligt kompetent og har relevant ledelseserfaring fra lignende eller beslægtet job
  • har gode evner for både verbal og skriftelig faglig formidling og dokumentation 
  • har solid indsigt i og kompetencer i forhold til misbrugsbehandling og psykiatriske diagnoser
  • er i stand til at modtage og give konstruktiv kritik og coaching til både unge og personale
  • er i stand til at motivere andre, samarbejde og reflekterer over dig selv og din praksis
  • har et afklaret menneskesyn og kan arbejde både selvstændigt og kollektivt
  • er i stand til at håndterer og administrere et drifts- og lønbudget for afdelingen
  • er i stand til at sikre en åben kommunikation og dialog og vedligeholde et sundt arbejdsmiljø
  • har IT indsigt og kompetence i forhold til vedligeholdelse af fx hjemmeside mv.

Yderligere oplysninger om stillingen rettes til direktør, Jesper Tønder på hverdage mellem 9.00 - 15.00 dog ikke pga. ferie i uge 27, 32 og 33

Tiltrædelse:  01. oktober 2024.

Ansøgningsfrist: senest d. 18. august 2024 - Du kan forvente at skulle vise straffeattest og børneattest.

Ansøgning sendes pr. mail til direktør, Jesper Tønder på: [email protected] - vedhæftet relevante bilag, som opdateret CV, anbefalinger, udtalelser og referencer mv.

Forventet svar / tilbagemelding fra os d. 22 aug. 2024

Ansættelsessamtaler: Vil foregå i to runder, runde 1: d. 26 aug. og 27 aug. 2024 og runde 2. d. 29 aug. 2024

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Aarhus
Afdelingsleder
Midtjylland
Ledelse
Aarhus
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Aarhus Universitet

    Afdelingsleder til Pædagogisk Psykologisk Uddannelsesrådgivning

    Fuldtid

    Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Strandvejen 96, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 44 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Fredrik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job