1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Rødovre

Glostrup Kommune

Vi søger en Sundhedsfaglig til KABS Hvidovre pr 1.1.2025

Fuldtid

Permanent

Hvidovrevej 80, 2610 Rødovre, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2750561
|
Indrykket for 6 dage siden

Kan du bidrage med din faglighed i et tværfagligt behandlingssetup – så skal du helt sikkert læse videre.

KABS Hvidovre er et ambulant behandlingstilbud til mennesker, der har et problematisk forbrug af opioider parallelt med en række komplicerende problematikker som somatisk- og psykisk sygdom samt sociale problemer. 

Er du uddannet sygeplejerske eller SOSU? . Så har du chance for at kunne indgå i et tværfagligt team omkring vores borgers behandling og er derfor en vigtig brik, i et til tider kaotisk puslespil. Som en del af et behandlingsteam bliver du en slags tværfaglig blæksprutte, som bidrager med dit faglige blik ind i en helhedsorienteret sammenhængende behandlingsindsats. Du bliver samtidig en del af en arbejdsplads hvor vi vægter et fedt arbejdsmiljø højt og hvor der ikke er langt fra ide til handling.

I KABS er brugeren i høj grad inddraget i behandlingen og den er tilrettelagt efter brugerens ønsker og formåen. Vi er nemlig ikke en behandlingsinstitution med accelererede patientforløb og skæve arbejdstider. Til gengæld er vi så privilegerede at få lov til at arbejde med noget der er nyskabende og skadesreducerende – behandling af opioidafhængighed og lægelig behandling med diacetylmorfin. 

Når brugere henvender sig til KABS Hvidovre, påbegyndes udredning og behandling, som både retter sig mod misbruget, sociale aspekter og ikke mindst somatiske og psykiatriske sygdomme. Personalet er tværfagligt sammensat og består af en afdelingsleder, souschef, behandlingskoordinator, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgivere, psykologer og læger, herunder en overlæge. Vi har til huse i lokaler tæt på Hvidovre Station.

 

Det er vigtigt at du er åben for alle slags mennesker, og hellere ser muligheder frem for begrænsninger, i dit sygeplejefaglige virke. For os handler det om at se mennesket bag rusmidlet, og gennem behandlingen arbejde på at øge livskvaliteten hos brugeren. 

Vi tilbyder:

  • En 37 timers fuldtidsstilling med gode arbejdstider, hvor vi typisk møder ind kl. 8 og går hjem kl. 16. Dertil kommer en enkelt dag med åbningstid til kl. 17 og fast weekendsvagt hver 3. weekend
  • Du vil blive grundigt oplært gennem vores introduktionsprogram, herunder vores enestående grundkursus i heroinbehandling 
  • Mulighed for kompetenceudvikling i MI, kognitiv terapi og tilhørende metodesupervision
  • Fast sagssupervision

En spændende hverdag med højt til loftet og masser af faglighed og tværfagligt samarbejde

  • Medicinsk behandling af patienterne, både substitutionsbehandling (buprenorphin, metadon og diacetylmorphin) i vores heroinklinik, substitutionsudlevering og i vores åben sygepleje-funktion
  • Supervision og vejledning af patienterne i forbindelse med injektion af lægeordineret diacetylmorphin
  • Anvendelse af dit kliniske blik, anvendelse af ABCDE, EWS
  • Blodprøvetagninger, vaccinationer, sårpleje etc. 
  • Relationsarbejde med dine egne patienter (som du er primærbehandler for), herunder behandlingssamtaler og gruppebehandling 
  • Socialfagligt arbejde såsom udarbejdelse af behandlingsmål, herunder behandlingsplaner og statusrapporter
  • Tværfagligt arbejde med vores socialrådgivere, socialpædagoger, klinisk overlæge, afdelingslæger, behandlingskoordinater, SOSU-assistenter, kliniske sygeplejerske, psykolog og psykiater 
  • Du kommer jævnligt til at stå i etiske dilemmaer, hvor du får brug for at koble din faglighed og medmenneskelighed sammen, på en helt ny måde 
  • Du kommer til at udvide din menneskelige horisont, sygeplejefaglige kunstskaber og kreativitet – da mange ting i vores speciale, skal løses på de mest finurlige og snørklede måder

Hvis du er uddannet sygeplejerske eller SOSU og kan sætte kryds ved nedenstående, så er du godt på vej til KABS:

  • Brænder du for at arbejde med behandling af voksne med opioidafhængighed og bidrage til den fortsatte udvikling af vores behandlingstilbud
  • Har du erfaring med rusmiddelbehandling, psykiatri eller et andet relevant speciale
  • Har du erfaring med socialfagligt arbejde
  • Har du kendskab til eller uddannelse i Motivational Interviewing (MI) eller kognitiv terapi

Er jobbet noget for dig? 
Er stillingen noget for dig, så send os en ansøgning inden 19.11.2024 kl 23.59. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22.11.2024.

I Glostrup Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes straffeattest og evt. børneattest.

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen hos vores afdelingsleder Dennis Kanonen på tlf. 4511 7575 eller [email protected].

 

KABS Hvidovre – Hvem er vi?

Vi er, her KABS Hvidovre, et specialiseret ambulant behandlingstilbud til voksne med opioidafhængighed. Vi har omkring 220 patienter indskrevet i behandlingen som kommer fra mere end 20 kommuner. Nogle af vores patienter har komplekse psykosociale og medicinske udfordringer og får en kombineret socialfaglig og lægelig behandling. Vi er 30 engagerede kollegaer, som er organiseret i tre tværfaglige teams.

Vi arbejder med evidensbaserede metoder og ud over den medicinske behandling, har vi individuelle samtaler, gruppebaseret terapi, traumeterapi og miljøterapi.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Rødovre
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Rødovre
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Trivselshuset Rødovre

    Nærværende, empatisk og psykisk robuste medarbejdere søges til vores socialpsykiatriske solistbotilbud

    Fuldtid

    Mosehusvej 13, 2610 Rødovre, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Fuldtid

    Vigerslevvej 180, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi søger en sygeplejerske til Videnscenter for Lindring – Kbh. Lindring er for alle, og vi arbejder med vidensdeling og kompetenceudvikling til alle medarbejdere, der arbejder med borgere, der kan få ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Robert Jacobsens Vej 17a, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Trives du med et arbejde i socialpsykiatrien, hvor dagene sjældent er ens? Og synes du en god arbejdsdag indeholder både relationsarbejde med den enkelte borger og samarbejde med forskellige aktører i... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Spaniensgade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du glad for frisk luft og motion? Og vil du være med til at udvikle vores § 85-tilbud i København og støtte psykisk sårbare borgere i eget hjem til et mere selvstændigt og meningsfyldt liv? Vi søge... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job