1. Alle Job
  2. Land-, skov- og havebrug
  3. Langeland
Udløber snart

Skovsgaard Gods, Cater Grønt

Vi søger en medarbejder i grøntsagsproduktionen til sæsonen 2025

Fuldtid

Tidsbegrænset

Kågårdsvej 10, 5900 Rudkøbing, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2866072
|
Indrykket for 35 dage siden

På Skovsgaard driver vi en lille alsidig grøntsagsproduktion på 3 ha. Vi dyrker ca. 25 forskellige afgrøder efter økologiske og regenerative principper. Det betyder, at vi ikke bruger pesticider eller store maskiner til drift af marken, men vi har en lille traktor. Det er et fysisk krævende job, hvor der er en del foroverbøjet arbejde med blandt andet plantning, lugning og løft, så vi forventer, at du er klar på det. Dine arbejdsopgaver vil også være forspiring, høst, pakning mm. 2 gange om ugen bliver vores grøntsager hentet og transporteret til Cater Grønt i Slagelse, hvor de derefter bliver distribueret ud til professionelle køkkener i hele Danmark.  Vi leverer også grøntsager til cafeen på Skovsgaard.

Vi er et lille team på to medarbejdere i grøntsagsproduktionen, hvor vores arbejdsopgaver ofte er delt op, så af og til kan du forvente at skulle arbejde alene. På Skovsgaard er der gang i den om sommeren, da det også en turistdestination, og selvom vi driver vores egen produktion ved siden af, er vi en del af hinandens hverdag, hvor vi hjælper hinanden, og vi har ofte fællesmøder med de andre ansatte på Skovsgaard.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere i en professionel produktion, eller at du har relevant uddannelse. Vi håber, at du deler vores passion for faget og er engageret.  

Som medarbejder hos os, kan du forvente at se det tilfredsstillende resultat af dit arbejde, når du følger dyrkningsprocessen fra start til slut for mange forskellige grøntsager. På Skovsgaard får du også en fantastisk smuk arbejdsplads, hvor du fra grønsagsmarken har udsigt til skov og mark med vilde heste og højlandskvæg.

Ansættelsen er en fuldtidsstilling fra 2. juni – 29. august.

Send din ansøgning eller eventuelle spørgsmål til stillingen på mail til: [email protected]


Vi glæder os til at høre fra dig.


Mvh. Georgia og Lana

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Produktionsmedarbejder
Syddanmark
Produktionsmedarbejder
Langeland
Land-, skov- og havebrug
Syddanmark
Land-, skov- og havebrug
Langeland

Andre job der minder om dette

    Actief Hartmanns A/S

    Bliv en del af Stryhns på Langeland – Produktionsmedarbejdere til sæsonarbejde!

    Fuldtid

    5900 Rudkøbing, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Nøragervej 1, 6682 Hovborg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Eksportvej 10, 6330 Padborg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    6870 Ølgod, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job