1. Alle Job
  2. IT
  3. Nordfyns
UDLØBET

Nordfyns Kommune, Digitalisering og Teknologi

Vi søger en digitaliseringskonsulent med gode samarbejdsevner og lyst til udvikling af RPA

Fuldtid

Permanent

Østergade 23, 5400 Bogense, Danmark

SE PÅ KORT
Nordfyns Kommune
ID: 2610044
|
Indrykket for 189 dage siden

Er RPA og AI noget for dig?

I Nordfyns Kommune har vi et spændende job i afdelingen for Digitalisering og Teknologi, hvor du kan være med til at udvikle organisationen gennem brug af RPA og AI. Hvis det lyder som noget for dig, skal du søge jobbet som digitaliseringskonsulent hos os.

Vi skal arbejde mere målrettet med at udvikle RPA-teknologi. Vi ønsker os flere RPA-robotter, som kan understøtte de administrative medarbejdere og frigive tid til de borgernære opgaver. Vi søger derfor en kollega, der har lyst til at drive den udvikling og som vil spille en central rolle i at afdække og omdanne processer, der er velegnede til automatisering. Vi søger efter dig, der har interesse for både afdækning af behov og udvikling af RPA-løsninger. Udviklingen vil ske i et tæt samarbejde med de forskellige fagområder i organisationen. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde med kolleger med forskellige faglighed og baggrunde, samtidig med, at du også kan arbejde selvstændigt og trives med både at arbejde i detaljen og på de store linjer.

Derudover åbner AI nye muligheder, som vi har brug for at undersøge nærmere og på sigt arbejde med der, hvor de giver mening. Det vil derfor være en fordel, at du enten har kendskab til eller lyst til at stifte nærmere bekendtskab med AI.

Det er en nyoprettet stilling, og jobbet som digitaliseringskonsulent vil byde på både spændende og udfordrende opgaver. Vi forstiller os, at du skal arbejde med

  • afdækning af behov for RPA-robotter og senere AI løsninger for primært to af vores forvaltningsområder; teknik, erhverv og kultur samt sundhed og rehabilitering
  • beskrivelse af arbejdsgange, som med fordel kan automatiseres med RPA i et samarbejde med fagområdet
  • udarbejdelse af procesdiagrammer og anden dokumentation
  • planlægning og afholdelse af møder med fagområderne
  • implementere automatiseringen – den ændrede arbejdsgang
  • opspore AI-løsninger, som vil være relevante for organisationen
  • implementering af AI løsninger
  • udbrede kendskabet til muligheder ved RPA og AI
  • udvikling af RPA-robotter i Microsoft power automate – hvis du ikke på forhånd har kendskab hertil, skal du have interessen for at sætte dig ind i opgaven.

Hvem er du?
Der kan være flere indgangsvinkler til denne stilling, men vigtigst er det, at du brænder for at levere automatisering og effektivisering til løsningen af organisationens kerneopgave.

Du får en central rolle i at udvikle og skabe fremdrift i arbejdet med RPA og AI, så det skaber værdi i organisationen. Det er derfor afgørende, at du har gode samarbejdsevner og kan arbejde sammen med kolleger på alle niveauer i organisationen, samtidig med at du også skal arbejde selvstændigt.

Din uddannelsesbaggrund har du inden for it, digitalisering eller et sted midt i mellem, hvor du også har opnået erfaring. Du formår at kommunikere og omsætte de tekniske aspekter af arbejdet, så det bliver forståeligt for kollegerne i organisationen. Du skal have sans for detaljen, men også kunne se de store linjer.

Muligvis kommer du med flere års erfaring indenfor RPA og AI fra en anden kommunal organisation eller også har du erfaring som proceskonsulent og behovsafdækning og har interesse i at lære RPA-udvikling.
Men uanset, hvilken baggrund du kommer med, er det vigtigt, at du har mod på at sætte dig ind i området og lære det, du ikke kan i dag.

Du er nysgerrig og god til at skabe relationer. Du har mod på at afdække hvilke processer, der er velegnede til automatisering i en offentlig administration. Din motivation til at lytte og lære vores organisation at kende er stor, og du bruger den til at gå positivt og konstruktivt ind i løsninger.

Derudover vil det være godt, hvis dine faglige og personlige kompetencer indebærer, at du

  • har kendskab til softwareudvikling og –testning
  • har kendskab eller erfaring med Microsoft Power Automate
  • har erfaring med at indgå i projektarbejder og med selv at styre projekter
  • har en god forståelse for informationssikkerhed
  • kan strukturere, dokumentere, planlægge og facilitere implementering af nye løsninger i tæt samarbejde med fagområderne
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • er detaljeorienteret, grundig og forstår at afslutte dine opgaver
  • kan udfordre eksisterende fremgangsmåder og tankesæt
  • er en god holdspiller men arbejder også gerne selvstændigt
  • kan navigere i en organisation med mange interessenter
  • kan navigere i en stilling med mange arbejdsopgaver
  • har kendskab til arbejdet i den kommunale forvaltning.

Hvem er vi?

Digitalisering og Teknologi er en forholdsvis ny afdeling under stabsfunktionen Strategi og Politik. Vores opgave er at understøtte hele organisationen med it, digitalisering og teknologi. Vi lægger vægt på et stærkt kollegialt arbejdsfællesskab præget af en uformel tone, hvor vi samarbejder, sparrer og deler vores viden med hinanden.

Vi er 11 (snart 13) gode kolleger med meget forskelligartede arbejdsopgaver. Du kommer primært til at arbejde sammen med de andre digitaliseringskonsulenter. I har forskellige arbejdsopgaver med få overlap men hver jeres ansvarsområder. Til en start vil du dog blive koblet tæt sammen med en kollega, så du får en god introduktion til organisationen.

Der er i dag skabt erfaring med forskellige automatiserede processer i samarbejder mellem leverandør og forskellige fagområder i Nordfyns Kommune.

Nordfyns Kommune følger Den Fælleskommunale Rammearkitektur og principperne i de nationale standarder og strategier for sikkerhed og digitalisering.

Digitalisering og Teknologi har daglig arbejdsplads på Bogense Rådhus. Som digitaliseringskonsulent vil du også skulle arbejde på de to øvrige rådhuse i henholdsvis Otterup og Søndersø, hvor vores kolleger fra de øvrige forvaltningsområder har deres daglige gang.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads

  • hvor du vil få indflydelse på din egen arbejdstilrettelæggelse med mulighed for hjemmearbejde og fleks
  • hvor der er strategisk fokus på digitalisering og teknologi
  • hvor vi er i fuld gang med at transformere os inden for digitalisering og teknologi
  • hvor vi løser arbejdsopgaver i et fællesskab på tværs af organisationen
  • hvor vi udvikler os sammen og har fokus på, at vi hver især trives – både individuelt og i arbejdsfællesskaber
  • med mulighed for indflydelse på egen faglige og personlige udvikling
  • med en sundhedsordning
  • med kantineordning fra mandag-torsdag.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse skal finde sted.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. september 2024 eller snarest muligt.

Vil du høre mere om jobbet?

Vi ser frem til at høre fra dig snarest muligt om denne spændende mulighed som Digitaliseringskonsulent i Nordfyns Kommune.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Digitalisering og Teknologi: afdelingsleder Mette Tokehøj, tlf. 61 22 06 86.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter senest fredag den 14. juni 2024.

Vi afholder første ansættelsessamtale den 24. juni 2024 og en eventuel anden samtale den 2. juli 2024.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Digitaliseringskonsulent
Nordfyns
Digitaliseringskonsulent
Syddanmark
IT
Nordfyns
IT
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Nordfyns Kommune

    Nordfyns Kommune, Plejehjem Søndersø

    Er du klar til at præge fremtidens plejehjem i Søndersø?

    Fuldtid

    Vesterled 42, 5471 Søndersø, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Er du en engageret leder med sundhedsfaglig baggrund, erfaring inden for ældreområdet og en stærk lyst at udvikle og drive fremtidens plejehjem i trygge, værdige rammer for både beboere og medarbejder... Læs mere
    Nordfyns Kommune
    Assens kommune

    Fuldtid

    Rådhus Allé 5, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Vil du være med til at understøtte sundhed og trivsel på vores arbejdspladser? Har du interesse for og kompetencer til at arbejde strategisk med fysisk og psykisk arbejdsmiljø og med nedbringelse af s... Læs mere
    Assens kommune
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Kan du se dig selv i en tværgående og synlig rolle, hvor du arbejder med spændende dagsordener og ledelsesbetjening indenfor erhvervsudvikling, bosætning og bæredygtighed? Kribler det i dine fingre ef... Læs mere
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Edisonsvej 1, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Islandsvej 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job