1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Ringsted

Ringsted Kommune

Vi søger en pædagog til vores nyetablerede EUD-klasse

Fuldtid

Tidsbegrænset

Ahorn Alle 48, 4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2762350
|
Indrykket for 10 dage siden
Vil du være med til at bane vejen til erhvervsuddannelserne for vores dygtige elever?Vi søger en pædagog til vores nyetablerede EUD-klasse.

Ringsted Kommune har indgået en aftale med børne- og undervisningsministeriet om at indgå i et rammeforsøg for udskolingselever – en EUD-klasse.

Rammeforsøget indebærer et udskolingsforløb for elever i 8. og 9. klasse, der undervises i en reduceret fagrække, som omfatter fagene, dansk, matematik, engelsk og Fysik/kemi.

Den reducerede fagrække giver plads til, at de unge to dage om ugen er på den lokale erhvervsskole, ZBC, hvor vi i tæt samarbejde, giver de unge en mulighed for at afprøve forskellige praksisnære valgfag.

I denne konstruktion, søger vi en pædagog der skal være gennemgående i elevernes skoledag på både Campusskolen og ZBC.


Hvad indeholder jobbet?
Som pædagog i EUD-klassen indgår du i undervisningen og understøtter, at fagene bliver så tilgængelige for eleverne så muligt. Herudover er du bindeleddet til erhvervsskolen og i samarbejde med dem, planlægger I relevante praksisnære forløb.

Vores mål er i sidste ende, at så mange elever som muligt går til de afsluttende prøver med faglig selvtillid og stolthed over egen progression og at de qua deres erfaringer med at indgå på en erhvervsskole har fået bygget en bro til en relevant kommende uddannelse. Til dette, har vi et tæt samarbejde med vores UU-vejleder og sammen er vi med til at ruste eleverne til tiden efter Campusskolen. 

Målgruppen
Elevernes motivation for at gå på EUD-linjen, er at de gennem et langt skoleliv har svært ved at motiveres af den fulde fagrække.

Det har ofte givet sig udslag i manglende motivation, øget fravær og lavt fagligt selvværd. Vi oplever nu, efter de bliver mødt i praksisnære fællesskaber og i en reduceret fagrække, at motivationen og gnisten er kommet tilbage.

Der facilitereres målrettede afklaringsforløb og individuel tilrettelagt undervisning, som søger at tilgodese de forskellige elevers forudsætninger, potentialer og behov.

Det forudsætter:
At have fokus på fremmøde og deltagelse og holde en kontinuerlig kontakt med eleverne og deres forældre. At tænke læring på nye måder og i fællesskab med eleverne omsætte, hvilke faglige mål undervisningen og praksiserfaringen rammer ned i. At bygge bro mellem praksiserfaringerne og undervisningen, så eleverne oplever undervisningen meningsfuld. At skabe et roligt miljø omkring elevernes skolegang og hjælpe dem til at tage ansvar for egne valg og fravalg. 

Hverdagen i EUD-klassen er præget af en høj grad af indflydelse på eget arbejde i samarbejde med de tilknyttede lærere. Det er et meningsfyldt arbejde, hvor du i form af egen indsats og i samarbejde med kollegaer, får mulighed for at se, hvordan eleverne lykkes. I teamet arbejder I nært og professionelt ved at give sparring på hinandens praksis. Og i teamet tror vi på, at det er i det tætte samarbejde, at vi får skabt de bedste resultater, for og med eleverne.

Hvad ønsker vi af dig
Har erfaring med at arbejde med unge i målgruppen. Kan motivere unge mennesker, der har brug for at genfinde troen på sig selv. Har erfaring med at indgå i en skolekontekst. Stille individuelle tilgange. Du har fokus på alle samarbejdsflader rundt om eleven og du tager ansvaret i relationen til elever og forældre. Du hviler i dig selv og er observant på, hvad der sker i klasserummet. Du har erfaring med at samarbejde med forskellige aktører og ser tværfaglige indsatser som givende. Du er fortrolig med skriftlig dokumentation som en integreret del af din praksis Du har god energi, er ikke bange for at fejle og har let til et godt grin. 

Vi tilbyder: 
En unik mulighed for at være med til at skabe en ambitiøs og målrettet skolegang for elever der har behov for mere praksisnær undervisning og erfaring. Et kollegaskab i et velfungerende og ambitiøst team, der brænder for at lave meningsfulde læringsfællesskaber for vores elever. Teamet afholder ugentlige teammøder, hvor vi stiller skarpt på vores praksis i et respektfuldt og nysgerrigt rum. Selve Campusskolen er en skole med et godt og spændende ungdomsmiljø, en organisation med velfungerende teamstruktur, hvor teamet er den centrale del af at løfte kerneopgaven, samt en meget kompetent lærerstab med faglige og sociale ambitioner på egne og elevernes vegne. Vi lægger vægt på at skabe et ungdoms- og studiemiljø med høje forventninger til vores elever. 


Praktisk:
Ansættelsesstedet er på Campusskolen, Ahorn Allé 48, 4100 Ringsted. Løn efter gældende overenskomst.

Stillingen er tidsbegrænset og udløber den 30. juni 2025. 

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Tiltrædelse den 14. januar 2025.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 28. november 2024. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder René Laursen på tlf. 2367 2592. 

Campusskolen er Ringsted Kommunes overbygnings- og udskolingsskole. Campusskolen er en distriktsskole for udskolingselever fra 7.-10. årgang i Ringsted Syd. Vi har 7-9 spor på 7.-9. årgang, kommunens 10. klassecenter samt en specialiseret indsats. Læs mere om os, ved at klikke her.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Sjælland
Pædagog
Ringsted
Undervisning og pædagogik
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Ringsted

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job