Er du klar på en afvekslende hverdag i et superteam? Så er du måske den vi leder efter!
Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på kvalitet, samarbejde og respekt. Hos os bliver du en vigtig del af et team, der gør en forskel for både patienter og kolleger - også tværfagligt.
Her på Røntgen og Skanning arbejder vi i teams. Vi har alle et primært team og et sekundært team. Man får selvfølgelig grundig oplæring i begge teams. Du vil have flest arbejdsdage på matriklen i Viborg eller Silkeborg, men der er også mulighed for arbejdsdage på de andre matrikler. Vores teams er fordelt på flere forskellige kontorer og receptioner, så du får mulighed for at arbejde sammen med forskellige kolleger i løbet af arbejdsugen.
Vores arbejde består blandt andet af booking/indkaldelse af patienter, betjene telefoner, bemanding af reception, assisterer pleje og læger med div. ad hoc-opgaver og tage os af henvendelser fra vores mange interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vores arbejdstid ligger på hverdage mellem kl. 6.30 – 15.00, den primære arbejdstid er fra 7.30 – 15.00, vi har også en senvagt til kl. 18.30 ca. hver 4. uge – Du skal også være forberedt på at tingene kan ændre sig hen ad vejen, vi er varslet til at kunne arbejde mellem 6.30 og 21.30 alle ugens dage.
Vi tilbyder flydende arbejdstider inden for givne rammer og mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage i ny og næ, så du kan finde en god balance mellem job og fritid.
Hvem er vi?
Vi er et energisk team på ca. 30 sekretærer, der arbejder sammen på tværs af Røntgen og Skanning i Viborg, Skive, Silkeborg og Brystklinikken. Vi gør en forskel for patienterne og understøtter vores kolleger, så vi får det bedste ud af arbejdet hver dag. Vores fællesskab er vigtigt, og vi sørger for at hjælpe hinanden, grine sammen og tage os tid til pauser. Her er plads til både faglig stolthed og humor!
Vi håndterer både daglige administrative opgaver og specialopgaver, og vi er stolte af vores tværfaglige samarbejde.
Vi er åbne for nye idéer, og der er masser af muligheder for at udvikle dine kompetencer og tage ansvar for specialopgaver, hvis det er noget, du er interesseret i.
Hos os handler det om at skabe de bedste patientforløb, men også om at støtte de fagpersoner, der står næst i linjen, når vi har gjort vores del af arbejdet.
Vi lægger vægt på ansvarlighed, kvalitet og et højt fagligt niveau i alt, hvad vi gør.
Vores onboarding-program
Vi har et struktureret onboardingprogram, hvor du får en mentor, der hjælper dig godt i gang med arbejdet og vores systemer. Vi tror på, at man lærer bedst af og gennem erfarne kolleger, og vi vil gerne støtte dig i at blive en del af teamet hurtigt.
Hvem er du?
Er du klar til at blive en del af et superteam? Så send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ledende lægesekretær Karin Skammelsen på tlf. +4521350649
Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 23. april 2025.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 16. april 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir