Vil du være med til at sikre sagsbehandling af høj kvalitet? Og har du interesse i at påvirke den fremtidige retning i en afdeling med højt fagligt niveau og engagement?
”Energi og grøn omstilling stiller høje krav til fleksibilitet og forandringer. For at kunne trives i det miljø, er det vigtigt at have en positiv tilgang og møde ind hver dag med god energi til at hjælpe både kunder og kolleger”, fortæller afdelingsleder Anne Skov.
Nexel – vi holder Danmark kørende
I Nexel bygger og varetager vi driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til vores fælles hverdag – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs mere om os på nexel.dk.
I team ”Udredning” i kundesupport
venter 5 fagligt erfarne kolleger, med primært administrative baggrunde, på at byde dig velkommen. Vi arbejder med forbrugs-og udredningssager med elmåler og forbrugssted som omdrejningspunkt. Udredningerne involverer ofte elinstallationer, hvorfor en vis portion teknisk forståelse og interesse vil være en fordel.
Din base bliver på kontoret i Virum, men du kan efter endt oplæringsperiode arbejde hjemmefra 2-3 dage om ugen.
”Vi er et team, der altid hjælper hinanden og sparrer om de svære sager. Og så er der bare en god stemning, som skal opleves”, fortsætter Anne.
Få sagsbehandling og kundeservice til at gå op i en højere enhed
Som medarbejder i udredning får du et stort netværk, når sagerne skal løses. Typisk kommer du til at række ud til kolleger i både kundeservice, jura og teknik, når du skal udrede problematikkerne. Dertil kommer selvfølgelig dialogen med kunden, som skal have en god oplevelse uanset sagens udfald.
Dine opgaver
”Der er lidt detektivrolle over det her job, når du skal finde frem til sagens kerne” fortæller Anne.
Du kommer med
Som person har du fokus på behovet for at have mange relationer, når du skal udrede sagerne. Du trives med at komme rundt i organisationen og bruger din nysgerrighed til at forstå sammenhænge og derigennem at hjælpe kunden.
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne Skov på 30 12 61 92
Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig.
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
Deadline for annoncen er 30. marts 2025.
#Nexel
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir