1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Herning
Nyt job

Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland - afdelingen i Herning

Vi søger en Uddannelseschef på Social- og Sundhedsskolen i Midt- og Vestjylland

Fuldtid

Permanent

Gullestrupvej 10, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2812764
|
Indrykket for 1 dage siden

På social- og sundhedsskolerne er vi med til at uddanne stærke fagpersoner, der kan drive og udvikle vores fælles velfærd. 

Vores Kommuner og Region har fortsat et stort behov for mange flere velfærdsuddannede, så derfor er der behov for gode stærke samarbejder og strategisk bevågenhed på området.  

Vores elever og kursister skal løfte en stor opgave, og vi skal skabe den skole, der gør, at de lykkes i deres roller som social- og sundhedshjælpere (SSH), social- og sundhedsassistenter (SSA) og pædagogiske assistenter (PA) 

Derfor søger vi en Uddannelseschef med blik for både det strategiske og det pædagogiske og som er en god teamplayer og kan lede igennem ledere. Er det dig? 

Vi søger en Uddannelseschef, som mere konkret også har:  

  • evnen til at tale med alle - og få andre til at tale sammen 
  • handlekraft, delegeringsevne og god retningssans 
  • overblik og mod til at slippe kontrollen og give plads 

Sammen med 7 kollegaer, indgår du i et stærkt ledelsesteam. I samarbejde med den øvrige ledelse, er det dit og teamets opgave at drive den netop igangsatte proces med henblik på at omsætte skolens overordnede strategi og strategiske pejlemærker til operationelle konkrete pejlemærker.  

Den samlede ledelse vil også skulle have fokus på at gøre skolen robust, samt fremtidssikret i forhold til at kunne imødekomme mange nye tiltag, opgaver og udfordringer.   

Der er stor bevågenhed og opbakning fra ministeriel side i forhold til uddannelse af flere og dygtigere faglige og personlige kompetente velfærdsmedarbejdere. 

Dette bl.a. via nye uddannelsestiltag og forandringer på eksempelvis Efter- og Videreuddannelsesområdet – noget vi endnu ikke helt kender konsekvenserne af. Det betyder, at vi på ledelsesniveau i det næste stykke tid vil sætte fokus på og analysere skolens nuværende organisering. Noget som vil kunne få betydning for din opgaveportefolio, da denne vil kunne ændre sig.  

Til en start bliver du Uddannelseschef for Rekruttering, gennemførsel, Grundforløb 1 og 2 rettet mod Social- og Sundhedsuddannelserne (både Social- og Sundhedshjælper og Social- og Sundhedsassistent) og hovedforløb for den Pædagogiske Assistentuddannelse samt Efter- og Videreuddannelsesafdelingen. 

Du får ansvaret for to dedikerede og dygtige afdelingsledere for henholdsvis rekruttering, gennemførelse, Efter- og Videreuddannelse (AMU) og for Grundforløbene + hovedforløb tilknyttet den Pædagogiske Assistentuddannelse.   I hvert område er der tilknyttet ca. 25-27 undervisere inkl. en skemaplanlægger samt 6 Dansk som Andetsprogsundervisere. 

Vi ser ledelse som noget vi skaber i fællesskab. Og vi ønsker en ledelseskollega som tør gøre op med traditionel hierarkisk tænkning og tør distribuere ledelse og sætte andre i spil.   Derudover er vi på skolen optagede af, at lykkes som en helhed og derfor er det nødvendigt, at du er i stand til at tænke organisation. 

Vi har en strategi 2025 som du også skal kunne se dig selv i.  Den har overskriften ’Indtryk, aftryk og fællesskaber’ https://www.sosumv.dk/om-skolen/strategi/  og angiver retning til hvad vi vil med eleverne, vores omverden og med hinanden. Vi er allerede i fuld gang – bl.a. med at skabe nye skoletraditioner, som fællesskaberne kan vokse omkring, samt styrke båndene til vores omverden, så vi sammen kan lykkes. 

Du og den anden Uddannelseschef udgør sammen med direktøren og økonomi- og administrationschefen skolens direktion. Derfor vil du skulle tage et stort strategisk medansvar, både i forhold til skolen, vores mange samarbejdsflader og i samarbejdet med bestyrelsen. Måske har du en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund. Måske er du allerede en del af erhvervsskoleområdet, eller har job i en kommune eller i Regionen. Du har helt sikkert ledelseserfaring og meget gerne en relevant lederuddannelse.  

På skolen er der ansat godt 150 medarbejdere, som hver dag bidrager til et levende, dynamisk og mangfoldigt uddannelsesmiljø, hvilket giver vores elever gode rammer for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. 

Vi ved godt, at man ikke altid kan få det hele. Derfor er det vigtigste for os, at vi er det helt rigtige match for dig. Så tænk over, om du har lyst til at folde dine erfaringer og ambitioner ud hos os! 

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning via skolens hjemmeside:

Link:  https://www.sosumv.dk/om-skolen/job-paa-sosu-mv 

Ansættelse: 1. marts 2025 eller snarest 

Ansøgningsfrist fredag 24. januar kl. 12.00 via linket  

Første samtale bliver tirsdag 28. januar (formiddag), mens anden samtalerunde gennemføres torsdag d. 30. januar (formiddag) 

For yderligere information om stillingen, kontakt direktør Inge Dolmer telefon 25192401 eller [email protected] eller Uddannelseschef Kristian Skovby Vind [email protected] eller mobil 21697277 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Afhængig af dine kvalifikationer kan du forvente et lønniveau på mellem kr.700.000,- og kr.720.000, - inkl. pension med mulighed for resultatløn. 

Vi har skoler i både Herning og Holstebro, så du skal derfor forvente, at du skal være på begge matrikler.  

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Uddannelseschef
Midtjylland
Uddannelseschef
Herning
Ledelse
Midtjylland
Ledelse
Herning

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Rosenholm

    To spændende stillinger som sygeplejerske til Rosenholm

    Fuldtid

    Rosenholmvej 35, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Elmegade 32, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Skovvænget 2A, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Ringkøbingvej 112, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Skalmejevej 33, 7451 Sunds, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job