Vil du udvikle dig indenfor et anerkendt specialafsnit med speciale indenfor depression, mani og bipolare lidelser? Så kan du blive en af vores nye sygeplejersker. Du vil blive ansat på et afsnit, hvor vi lægger vægt på din faglige udvikling. Et afsnit hvor vi vægter både faglighed og patientforløb højt. Du vil primært arbejde i dagvagter, da vi både har faste aften- og nattevagter. Vi arbejder hver anden/ tredje weekend. Dine vagtønsker vil blive imødekommet så vidt muligt, da vi insisterer på, at arbejdslivet og privatlivet kan hænge sammen.
Din kommende arbejdsplads Afsnit 6111 er et affektivt sengeafsnit på Psykiatrisk Center København med speciale indenfor affektive lidelser. Specialet omfatter både maniske, depressive og bipolære patienter. Vi modtager yderligere mange unge, som bliver indlagt til diagnostisk afklaring.
Vi er for 2 år siden flyttet til nyrenoverede lokaler på Frederiksberg Hospital. Her har vi plads til 17 patienter. Vores normering er 5 i fremmøde i DV, og 3 i fremmøde om AV, og 2 om natten, samt en trisse, som har ansvaret for 2 afdelinger.
Vi arbejder i et fagligt udfordrende miljø med komplekse plejeforløb i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, en recovery mentor, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver.
I tilknytning til afsnittet er der et intensivt affektivt ambulatorium, og et kompetencecenter for affektive sindslidelser, som vi har et tæt samarbejde med. Vi samarbejder dagligt med forskningsenheden på Psykiatrisk Center København.
Hvordan arbejder vi? Vores sygepleje er baseret på et veludbygget kontaktpersonssystem. Vi arbejder med koordinerende og sekundære kontaktpersoner. Vi har et tæt samarbejder med vores læger samt vores tværfaglige kollegaer. Vi har et tæt samarbejde med vores recovery mentor, som har en stor betydning for afdelingen, men også for vores patienter. Vi har et stort fokus på at få inddraget patienternes pårørende. Vi har fokus på relations arbejdet, som har stor betydning for vores samarbejde med vores patienter.
Derudover arbejder vi målrettet ud fra plejeplaner, kriseplaner som bliver udarbejdet sammen med patienten. Vi arbejder ud fra faser, hvor fokus er på patient inddragelse, så patienten hele tiden er orienteret om hvor vi er i forløbet. Vi arbejder løbende med systematiske forbedringer i afsnittet og på at effektivisere der, hvor det skaber værdi for vores patienter.
Det vi kan tilbyde dig, hvis du bliver en af os:
- Kontaktperson for 3 patienter med faste kontaktpersonssamtaler.
- Faglig refleksion 3 gange om ugen.
- Supervision hver 2 uge.
- Deltagelse og udvikling af miljøterapi i afdelingen.
- Deltage og arrangere netværksmøder.
- Deltage i psykoedukation med andet personale og læger.
Da vi modtager elever og studerende, er der mulighed for at stifte bekendtskab med vejlederrollen, hvis du skulle have en interessere indenfor dette område. Vi arbejder meget på at få skabt det bedste læringsmiljø for vores studerende/elever.
Hvorfor skal du søge jobbet hos os? Du bliver en del af et specialafsnit, der dagligt er integreret i flere forskningsprojekter. Du får både indflydelse på udviklingen i afsnittet og stor indflydelse på dit eget arbejde.
Derudover tilbyder vi dig:
- Grundig introduktion og oplæring i specialet og funktionen, understøttet af vores mentorordning
- Supervision ved psykolog, hver 14 dag
- En fagligt engageret leder med høje ambitioner
- En afdeling hvor sikkerhed for patienterne og personale prioriteres højt
Vi er et team på 27 medarbejdere fordelt på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Hos os får du et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til latter og tårer, samt faglige drøftelser, og faglig sparring. Vi er en meget erfaren personalegruppe, så der er masser af plads til også at være ny.
Løn- og ansættelsesvilkår. Vi tilbyder et 1-årigt vikariat med
tiltrædelse den 1. maj 2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vi glæder os til at høre fra dig Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Charlotte Giolbas på 38647149/47 eller
[email protected] for yderligere informationer.
Søg stillingen via link på siden senest den 13. april 2025 Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "
Job i Psykiatrien".
Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur-
Ny Psykiatri Bispebjerg. I forbindelse med det nye byggeri på Bispebjerg, etableres en affektiv afdeling på Frederiksberg med nye afsnit, hvor vi forventes at flytte ind i 2. kvartal 2026. I forbindelse med flytningen på Frederiksberg vil du flytte med din leder til det nye affektive afsnit. Etableringen af den affektive afdeling er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.
Vil du vide mere om arbejdspladsen? Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.
Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.
Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.
Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "
Job i Psykiatrien"
.