1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Esbjerg
UDLØBET

Det Faglige Hus

Vi søger en vejleder med administrative kompetencer i Esbjerg

Fuldtid

Permanent

John Tranums Vej 23, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2830517
|
Indrykket for 93 dage siden

Er du god til at vejlede, og er du nysgerrig på dine medmennesker, så er du måske den kollega, vi søger til et fuldtidsjob på vores hovedkontor i Esbjerg.

Om jobbet

Kan du se dig selv i et job, hvor du skal arbejde med regler og fortolkning af regler på en måde, så de giver mening for vores medlemmer? - Som a-kasse er vi udpeget af staten til at sikre, at arbejdsløshedslovgivningen bliver overholdt, og det skal du være med til at sikre.

”Vi har en kontrolfunktion for staten, men det er vigtigt for os, at medlemmerne oplever, at vi er løsningsorienterede og yder dem en god service”.

Det siger Charlotte, Brita og Anita, der arbejder som vejledere i Det Faglige Hus

Læs hvad vores vejledere siger om jobbet

Dine opgaver:

  • Du skal holde lovpligtige 1 til 1 samtaler med vores medlemmer, hvor du kontrollerer, at de overholder reglerne for at modtage dagpenge.
  • Du skal også hjælpe vores medlemmer tilbage på arbejdsmarkedet ved at vejlede dem individuelt.
  • Du skal afvikle individuelle karrieresamtaler med vores medlemmer, som de frit kan booke hos os.
  • Du skal udføre en række administrative opgaver, som fylder ca. halvdelen af dit job. Det betyder, at du fx skal følge op på aftaler med medlemmerne, udfylde tjeklister, og du skal skrive notater, hver gang du er i dialog med et medlem, fordi vi har notatpligt.
  • Herudover skal du også udarbejde høringer og afgørelser samt efterregistrere oplysninger.

På vores kontor i Esbjerg bliver du kollega med 10 andre vejledere og 11 administrative vejledere. Vi har travlt og sparrer med hinanden på kryds og tværs. Vi går meget op i, at stemningen på vores kontor er god, og vi har også fokus på det sociale sammenhold.

Du vil jævnligt mødes med resten af Vejlederteamet, som arbejder i vores andre afdelinger, når vi samles til temadage og sociale arrangementer.

Vi har ingen faste hjemmearbejdsdage, da vi skal være tilgængelige for vores medlemmer. Dog er hjemmearbejde muligt i særlige situationer.

”Vi nyder, at der er en god struktur i vores arbejdsdag. Vi ved, hvad vi møder ind til hver dag. Der er et perfekt miks mellem personlige samtaler og administrativt arbejde”.

Det siger Charlotte, Brita og Anita, der arbejder som vejledere i Det Faglige Hus

Om dig

  • Du har erfaring fra administrativt arbejde.
  • Du arbejder struktureret.
  • Du har erfaring med 1 til 1 samtaler og kan formidle regler på en forståelig måde.
  • Du er nysgerrig på andre mennesker, empatisk og serviceminded.
  • Du er omstillingsparat og bidrager positivt til et godt samarbejde i afdelingen.
  • Du har kørekort og kan tale dansk og engelsk.

Et godt job på en tryg arbejdsplads
Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn, der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder og fritvalgskonto på 2% – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

”Vores interne kommunikation fungerer bare. Vi er et godt team og har et super godt fællesskab, og derfor kan vi sparre med hinanden på kryds og tværs”.

Det siger Charlotte, Brita og Anita, der arbejder som vejledere i Det Faglige Hus

Din ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, så send os en ansøgning via ansøgningsformularen på detfagligehus.dk. Vi hører gerne fra dig hurtigst muligt. Ansøgningsfrist er den 2. marts 2025, og vi holder samtaler den 10. marts 2025.

Du skal kunne starte i jobbet den 1. maj 2025 - og gerne tidligere.

”Vi sætter en ære i høj faglighed – at vi er en a-kasse, der følger reglerne. Hos os får medlemmerne det samme svar af alle vejledere”.

Det siger Charlotte, Brita og Anita, der arbejder som vejledere i Det Faglige Hus

Mere info

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vejledningschef Hanne Nikolajsen på tlf. 7912 8179.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 236.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 240.000 tilfredse medlemmer i 2026.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 420 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Vejleder
Esbjerg
Vejleder
Syddanmark
Kontor og administration
Esbjerg
Kontor og administration
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    RaskRask.dk ApS

    Massør med fleksible arbejdstider i Esbjerg og omegn

    Deltid

    Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Deltid

    Glentevej 5, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Munkebjergvænget 1, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Oldenborggade 25, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

Søg efter andre job