Er du god til at vejlede, og er du nysgerrig på dine medmennesker, så er du måske den kollega, vi søger til et fuldtidsjob i vores afdeling i Odense.
Om jobbet
Kan du se dig selv i et job, hvor du skal arbejde med regler og fortolkning af regler på en måde, så de giver mening for vores medlemmer? - Som a-kasse er vi udpeget af staten til at sikre, at arbejdsløshedslovgivningen bliver overholdt, og det skal du være med til at sikre.
”Vi har en kontrolfunktion for staten, men det er vigtigt for os, at medlemmerne oplever, at vi er løsningsorienterede og yder dem en god service.”
Det siger Charlotte, Brita og Anita, der arbejder som vejledere i Det Faglige Hus
Læs hvad vores vejledere siger om jobbet
Dine opgaver:
På vores kontor i Odense bliver du kollega med 4 andre vejledere. Vi har travlt og sparrer med hinanden på kryds og tværs. Vi går meget op i, at stemningen på vores kontor er god, og vi har også fokus på det sociale sammenhold.
Du vil jævnligt mødes med resten af Vejlederteamet, som arbejder i vores andre afdelinger, når vi samles til temadage og sociale arrangementer.
Vi har ingen faste hjemmearbejdsdage, da vi skal være tilgængelige for vores medlemmer. Dog er hjemmearbejde muligt i særlige situationer.
Du starter med at blive lært grundig op i opgaverne på vores hovedkontor i Esbjerg, hvor du skal være 4 dage om ugen de første 3 uger.
”Vi nyder, at der er en god struktur i vores arbejdsdag. Vi ved, hvad vi møder ind til hver dag. Der er et perfekt miks mellem personlige samtaler og administrativt arbejde.”
Det siger Charlotte, Brita og Anita, der arbejder som vejledere i Det Faglige Hus
Om dig
Et godt job på en tryg arbejdsplads
Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.
Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn, der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder og fritvalgskonto på 2% – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.
”Vores interne kommunikation fungerer bare. Vi er et godt team og har et super godt fællesskab, og derfor kan vi sparre med hinanden på kryds og tværs.”
Det siger Charlotte, Brita og Anita, der arbejder som vejledere i Det Faglige Hus
Din ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så send os en ansøgning via ansøgningsformularen på detfagligehus.dk. Vi hører gerne fra dig hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist er den 11. februar 2025, og vi holder samtaler den 17. februar 2025.
Du skal kunne starte i jobbet den 1. april 2025 - og gerne tidligere.
”Vi sætter en ære i høj faglighed – at vi er en a-kasse, der følger reglerne. Hos os får medlemmerne det samme svar af alle vejledere.”
Det siger Charlotte, Brita og Anita, der arbejder som vejledere i Det Faglige Hus
Mere info
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vejledningschef Hanne Nikolajsen på tlf. 7912 8179.
Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 236.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 240.000 tilfredse medlemmer i 2026.
Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 420 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.
Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir