1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Fiskeristyrelsen

Vi søger jurister til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Fuldtid

Permanent

Nyropsgade 30, 1780 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2726902
|
Indrykket for 5 dage siden

Har du lyst til at bringe hele din juridiske værktøjskasse i spil i en styrelse, der til daglig håndterer både kontrol og tilskud til det danske fiskerierhverv?  Så har du nu muligheden, da Landbrugs- og Fiskeristyrelsen søger jurister til en bred vifte af opgaver inden for forvaltningsret, EU-ret, strafferet, forvaltning af tilskudsordninger, statsstøtte og databeskyttelse.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har brug for et antal jurister til vores to teams Jura & Revision og Tilskudsjura. Du får i begge teams mulighed for at arbejde indgående med opgaver inden for minister- og departementsbetjening, sagsbehandling og aktindsigt. Grundlaget for dette arbejde er et omfattende og kompliceret regelsæt, så du vil få god mulighed for anvende og udvikle dine juridiske kompetencer.

Team Jura & Revision (fiskerikontrol)

Team Jura & Revision tæller pt. fem jurister, en revisor og to jurastuderende. Teamet varetager en bred vifte af juridiske opgaver på tværs af teamet, Fiskerikontrolkontoret og Landbrugs- og Fiskeristyrelsens regionale kontrolenheder.

Du får mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem strafferet og forvaltningsret i forhold til fortolkning og implementering af både nationale regler og EU-regler i forbindelse med Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kontrol med overholdelse af reglerne om danske fiskekvoter samt overholdelsen af de økonomiske regler, der gælder for fiskere og fiskeselskaber.

Derudover vil du komme til at arbejde med konkret sagsbehandling i egne sager om tilladelse, dispensation og håndhævelse. Endelig er der en vigtig opgave i at samarbejde med Fiskerikontrolkontoret og den regionale kontrol i juridiske spørgsmål i det daglige. Du vil i din opgaveløsning ofte skulle indgå i samarbejde med kolleger med forskellig faglig baggrund. Du skal derfor kunne kommunikere din juridiske rådgivning og finde løsninger, så den kan omsættes i en praktisk hverdag. Vi har også en lang række opgaver, som knytter sig til databeskyttelse.

Team Tilskudsjura

Teamet er en del af Hav & Fiskeritilskudskontoret, hvor vi er ca. 30 medarbejdere fordelt mellem Augustenborg og København, og heraf er vi pt. 3 jurister. Vores hovedopgave at udarbejde politiske oplæg vedrørende støtte til fiskeriet, at implementere politiske beslutninger i konkrete tilskudsordninger og at udmønte tilskudsordningerne inden for miljø, fiskeri og akvakultur og i den forbindelse udarbejde retsgrundlaget.

Du får mulighed for at anvende dine forvaltningsretlige og EU-retlige kompetencer, og sammen med resten af teamet og kontoret i øvrigt vil du arbejde med bl.a. regeludstedelse og med at understøtte den daglige forvaltning af vores tilskudsordninger. Du vil i den forbindelse komme til at håndtere mange forskellige spørgsmål af navnlig juridisk og processuel karakter. I vores løsning af sagerne samarbejder vi tæt med både interne og eksterne interessenter.

Hvem søger vi?

Vi søger både dig, der er erfaren inden for juridisk rådgivning i den offentlige forvaltning og dig, der er nyuddannet.

Din profil:

  • du er cand.jur. eller cand. merc. jur.
  • du har måske erfaring fra en anden offentlig myndighed, virksomhed eller advokatkontor
  • du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og du kan formidle et komplekst område kortfattet og i et let forståeligt sprog
  • du er åben og imødekommende, så du kan bidrage positivt til en god trivsel
  • du arbejder selvstændigt, grundigt og effektivt, hvor du sikrer fremdrift i sagerne – på tværs af din enhed og resten styrelsen.

Vi tilbyder et job med:

  • et arbejdsmiljø præget af fællesskab, høj faglig kvalitet og med en fri og uhøjtidelig omgangstone, hvor arbejdsglæde prioriteres
  • høj fleksibilitet med stor mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag
  • et stærkt juridisk miljø med god sparring og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår 

Ansættelse vil, afhængig af kvalifikationer, ske om fuldmægtig, special eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.

Stillingerne er ledige til besættelse snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestested er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Fangede det din interesse? – sådan søger du

Du søger online ved at trykke på ”søg stillingen” nederst i jobopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse skal være modtaget senest den 20. oktober 2024. Samtaler vil blive holdt løbende.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Therese Hvidberg-Hansen tlf. 72185704 i forhold til stillingerne i Team Jura & Revision og Birgitte Ribert Grehn tlf. 72185959 i forhold til stillingerne i Team Tilskudsjura.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

    Sæt dine juridiske kompetencer i spil i velfærdsstatens maskinrum

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job