Vi søger lige nu 1-2 projektmedarbejdere til projektafdeling, mere specifikt en 1:1 opgave med en 9 årig dreng.
Om os:
Vi er et Børne- og Ungehjem dedikeret til at støtte og hjælpe anbragte børn og unge i deres udvikling, trivsel og læring. Vi har ud over 3 bo grupper for anbragte børn og unge, også 2 søskendehuse hvor større søskendeflokke kan forblive samlet ved anbringelse, herudover 1:1 opgaver i samme hus hvor der bor 2 drenge med hver deres team, egen interne skole samt et ”weekendhotel” hvor vi er godkendt til 5 aflastningspladser.
Vores hjørnesten er nysgerrighed (al adfærd er kommunikation), Løsningsfokus, engagement og samarbejde om det HELE Hjortholm.
Opgaven:
Som projektmedarbejder på Hjortholm, bliver du tilknyttet et team, som arbejder sammen om en vigtig opgave.
(ingen dørmænd eller straf her 😊)
På Hjortholm siger vi at ”Børn og unge ér ikke problemet, de viser problemet” - Kan du se bagom adfærd, så glæder vi os til at modtage din ansøgning!
Fortrinsvis døgnvagter. Desuden deltagelse på teammøder fra 08.30-13.00 hver anden onsdag.
Der er løbende supervision til teamet.
Krav:
Erfaring med målgruppen - Anbragte børn og unge i alderen 2-16 år. Du skal være uddannet med relevant uddannelse. Du skal have kørekort.
Du må meget gerne have kendskab til ADHD og gerne psykiatrierfaring eller erfaring omkring traumebehandling.
Du er - pædagogisk uddannet, har målgruppeerfaring og står solidt i din faglighed.
Du skal kunne skabe den gode kontakt til børnene på Hjortholm .
Gode skriftlige kompetencer og gerne erfaring med observations og ICS rapporter.
Vi tilbyder :
Muligheden for at gøre en positiv forskel i vores børn og unges liv.
En fantastisk og meningsgivende arbejdsplads med dygtige kolleger og de bedste børn/unge.
Projektansættelse på fantastisk arbejdsplads med lige så gode kolleger.
Løn efter overenskomst på det private område.
Ansøgning:
Hvis du er interesseret i at blive en del af Hjortholm-holdet som projektmedarbejder eller evt. tilkaldevikar, bedes du sende din ansøgning til [email protected] og [email protected] – vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Der indhentes børne og straffeattester.
Hvis du vil vide mere så kontakt Thomas Lyck – afdelingsleder på 30100703
Vi glæder os til at høre fra dig!!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir