Nu kan du blive vores nye kollega i børnehaven ved Tønning-Træden Friskole
Vil du være med til at skabe et nærværende og udviklende børneliv i vores private børnehave i et naturskønt område?
Vi er tæt på det hele – omkring en halv time fra Skanderborg, Horsens, Silkeborg og Vejle. Og fra Århus når du os på bare 45 minutter.
Du bliver en del af en engageret personalegruppe, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden og give hinanden plads til at bidrage med det, vi hver især brænder for.
Du får et arbejdsliv i en børnehave, hvor vi aktivt bruger naturen og har unikke udendørsarealer.
Vi tilbyder dig …
Stillingen er på 37 timer og ansættelsen er pr. 1. april eller hurtigst muligt derefter.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, hvor vi vægter det gode arbejdsmiljø og hinandens trivsel. Du bliver en del af et velfungerende pædagogisk team, hvor vi både har en høj procentdel af pædagoger ansat og samtidig er beriget med dygtige medhjælpere. Som medarbejdergruppe interesserer vi os for hinanden og gør os umage med, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi er samtidig fagligt ambitiøse og har det allerbedst, når vi sammen får planlagt og gennemført vellykket pædagogisk arbejde med børnene.
Som en del af et levende friskolemiljø har du hos os rig mulighed for at være med til at præge din dagligdag – her er ikke langt fra tanke til handling.
Din nye arbejdsplads
Vi er en velfungerende børnehave normeret til 65 børn. Hos os vægter vi de nære relationer, og gennem vores tætte samarbejde med forældrene får vi trygge børn, som vokser og udvikler sig. Vores børnehave er direkte fødekæde til friskolen, så vi arbejder med at vedligeholde og udvikle den gode sammenhængskraft for børnene.
Med vores skønne udenomsarealer – med store grønne områder, en fantastisk legeplads, bålhytte, sportsplads, skov og bæk lige i baghaven – udgør udelivet en vigtig dimension i den pædagogiske praksis. Vi fik i august 2024 Friluftsrådets grønne flag, og vi er hele tiden nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre og forny vores grønne profil.
Vores ønsker til dig
Vi kigger efter dig, der er et professionelt engageret menneske.
Vi ser rigtig gerne, at du har en pædagogisk uddannelse. Men vi er også åbne for en anden relevant uddannelsesbaggrund. Det kan være du er uddannet naturvejleder eller biolog og drømmer om at bruge din faglige viden sammen med børn i 3-6 års alderen. Måske er du uddannet indenfor motorik eller musik og ser muligheder for, hvordan det kan bruges i en børnehave. Vigtigst af alt er det dog, at du interesserer dig for det pædagogiske arbejde og har lyst til at sætte dig ind i forskellige pædagogiske redskaber og være ansvarlig for det pædagogiske arbejde på din stue – selvfølgelig sammen med en kollega.
Vi forventer, at du er:
Her får du et indtryk af os:
Friskolen og børnehaven fik for nylig lavet en ny film, som du kan se her: https://www.youtube.com/watch?v=kdoubn1ih8o
Læs mere om os på vores hjemmeside https://ttfriskole.dk/ eller følg med på Facebook https://www.facebook.com/ttfriskole.dk og Instagram https://www.instagram.com/ttfriskole/
Du er meget velkommen til at skrive eller ringe til Camma Leth, afdelingsleder i Børneboligen og børnehaven på Tønning-Træden Friskole og Børnehave, tlf. 50563163 og mail: [email protected]
Du er velkommen til at komme forbi på et uformelt besøg, inden du søger stillingen. Ring gerne og aftal et tidspunkt.
Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante bilag skal være os i hænde senest d. 28/2 2025 kl. 12.00. Send din ansøgning til [email protected]
Tiltrædelse 1/4 2025 eller snarest derefter.
Ansættelse sker i henhold til vilkår aftalt mellem BUPL/FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir