Har du en baggrund som rengøringsteknikker eller har du en god portion erfaring inden for rengøring? Har du et godt drive, er du serviceminded og skaber du resultater ind i et fællesskab?
Så er du måske vores nye afløser i Afdelingen for Intern Service. Afdelingen bidrager til at realisere kommunens ambitioner om at levere en høj rengøringsstandard til vores skoler, børnehaver og øvrige bygninger.
Vi lægger stor vægt på god service og glæden ved at skabe synlige resultater. Vi søger afløsere, der vil bidrage til vores team af dygtige medarbejdere, der hver dag sammen leverer gode og stabile resultater
Hvem er du?
Som rengøringsassistent i Intern Service får du en vigtig rolle i at levere rengøring til Vordingborg Kommunes virksomheder. I samarbejde med dine kolleger, vil du være medvirkende til, at Kommunens ejendomme fremstår rene, pæne og imødekommende for vores borgere og brugerne.
Som en naturlig del af jobbet, vil du få en stor berøringsflade med brugerne af bygningerne, samt indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger i rengøringsteamet, hvor sparring prioriteres højt. Rengøringsafdelingen stiller de nødvendige rammer til rådighed, så du som rengøringsassistent kan levere et arbejde, du kan være stolt af.
Som afløser i Team rengøring vil du som udgangspunkt varetage rengøringsopgaver på vegne af kollegaer, der afholder ferie, er på kursus eller er sygemeldte. Vi lægger stor vægt på at du har en serviceorienteret tilgang til dit arbejde og er fleksibel og omstillingsparat.
Afløsertiderne vil primært ligge inden for tiderne fra kl. 05.00-08.00 eller fra kl. 16.00-20.00.
Vi tilbyder:
Om os
I Intern Service er vi et mangfoldigt team, som sammen med vilje, kompetencer og tillid til hinanden, sikrer en høj grad af kvalitet i det arbejde som udføres.
Intern Service rengøring og kantine har ca. 90 medarbejdere, hvoraf ca. 80 medarbejdere er tilknyttet rengøringsafdelingen. Her servicerer vi ca. 80 bygninger fordelt i hele Vordingborg kommune.
Kontakt
Ønsker du flere oplysninger, ring til:
Serviceleder Henriette Schneider 29 37 14 82
Serviceleder Lone Kofod 29 27 46 31
Afdelingsleder Marianne Johnson tlf. 61 61 02 48
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster og reglerne om lokal løndannelse. Der skal afleveres en tilfredsstillende straffeattest, samt en børneattest uden anmærkninger for ansættelse i intern service
Ansøgningsfristen er den 30.07-2024
Send en kort ansøgning og CV samt øvrige relevante dokumenter for at komme i betragtning til stillingen.
Det er en fordel at have kørekort og være villig til at gøre brug af egen bil i arbejdstiden.
Der vil blive afholdt løbende jobsamtaler med udvalgte kandidater.
Arbejdssted
Vordingborg kommune
Tiltrædelse
Snarest muligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir