1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Aarhus

Styrelsen for Patientklager

Vi søger sundhedsjurister

Fuldtid

Permanent

Olof Palmes Allé 18 H, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2828686
|
Indrykket for 7 dage siden
Kan du finde den rette balance mellem effektiv, korrekt sagsbehandling og samtale med borgere, der kan stå i en udsat livssituation? Vil du være med til at værne om patient- og retssikkerheden i Danmark?

Den 1. juni 2025 oprettes et nyt nationalt Abortnævn. Abortnævnet skal sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager, og nævnet skal varetage områderne abort, fosterreduktion og sterilisation.

Vi har derfor brug for dig i vores Center for Behandlingsklager.



Om styrelsen som arbejdsplads
Du bliver en del af et tværfagligt hus med cirka 250 engagerede og højtkvalificerede juridiske, sundhedsfaglige og administrative medarbejdere.

Styrelsen for Patientklager behandler klager over sundhedsfaglig behandling. Styrelsen træffer desuden afgørelse i sager om lægemiddelskader og sekretariatsbetjener flere forskellige ankenævn.

Vores fornemste opgave er at bidrage til retssikkerhed og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Vi sætter derfor også en ære i, at alle parter oplever sagsbehandlingen som professionel, uvildig og transparent.

Som arbejdsplads er vi kendetegnet ved et ambitiøst og energisk miljø, hvor både selvstændighed og sammenhold vægtes højt. Du bliver en del af et aktivt tværfagligt miljø. Det betyder, at du skal varetage opgaverne på abortområdet og behandle behandlingsklager korrekt og effektivt sammen med dygtige og engagerede kolleger.

Dit arbejde
Du indgår i et team, der behandler anmodning om abort efter 18. uge og klage over sundhedsfaglig behandling.

Anmodning om senabort

Du skal sagsoplyse, sagsbehandle og betjene Abortnævnet i sager om abort efter 18. uge, fosterreduktion og sterilisation.

Du er med til at sekretariatsbetjene et helt nyoprettet Abortnævn. Abortnævnet skal styrke kvinders retssikkerhed ved at sikre en ensartet og gennemsigtig praksis i hele landet for afgørelser om senabort. En opgave for nævnet er blandt andet, at den gravide skal have større mulighed for at komme til orde og blive inddraget i Abortnævnets sagsbehandling. Det skal du være med til at understøtte.

Klage over sundhedsfaglig behandling

Du vil indgå i et team, der også træffer afgørelser om klager over sundhedsfaglig behandling. Det vil typisk være klager over et sundhedsfagligt forløb. Sagsbehandlingen sker tværfagligt i samarbejde med dine sundhedsfaglige og administrative kollegaer.

Vi oplever et stigende antal behandlingsklager og har derfor brug for flere medarbejdere i teamet.

Din uddannelse og erfaring
Du er uddannet cand.jur. Derudover forventer vi, at du:

  • har interesse for eller kendskab til sundhedsret og/eller abort-området
  • har erfaring med sagsbehandling
  • har eventuel erfaring med mødeledelse
  • bliver motiveret af at træffe korrekte afgørelser. Abortnævnets sagsbehandlingstid bliver meget kort
Dine personlige kvalifikationer
Vi glæder os til at opleve dine personlige kvalifikationer sat i spil hos os. Vi forventer, at du:

  • er fleksibel i forhold til varetagelse af konkrete opgaver, og hvis arbejdstiden en sjælden gang varierer fra det planlagte.
  • er en robust person med gode relationelle kompetencer, fordi du får kontakt med mennesker, som kan stå i en svær livssituation
  • arbejder systematisk, målrettet og er god til at træffe selvstændige beslutninger
  • har et godt overblik, er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt, og trives med at håndtere en stor og kompleks opgaveportefølje
  • tager ansvar og selvstændigt tilrettelægger dine arbejdsopgaver og leverer resultater til tiden
  • har interesse for at deltage aktivt i både faglige og sociale arrangementer på arbejdspladsen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads, der tror på værdien af vidensdeling og på at spille hinanden gode. Vi er af den overbevisning, at samspillet mellem fagligheder udgør nøglen til succes, og derfor har vi stort fokus på teamkultur og at løfte i flok.

Vi tilbyder derudover en arbejdsplads, hvor du sammen med andre engagerede kolleger får mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer. Vi arbejder målrettet for sammen at skabe en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret sektionsleder Birgitte Seeberg på mobilnummer 21152995 eller kontorchef Susie Kristensen på mobilnummer 23805199.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Vi forventer at afholde samtaler løbende dog senest uge 7.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Aarhus
Jurist
Midtjylland
Jura og retsvæsen
Aarhus
Jura og retsvæsen
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    VIA University College

    Kontraktjurist

    Fuldtid

    Hedeager 2, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Har du lyst til at arbejde med udbuds- og kontraktret, hvor dit arbejde gør en synlig forskel for Region Midtjyllands hospitaler? Trives du i et fagligt udfordrende miljø med dygtige kollegaer? Så er ... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Frederiks Plads 42, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job