1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Herlev

Herlev Hospital

Vi søger sygeplejerske til den kirurgiske søjle i vores akutmodtagelse

Fuldtid

Permanent

Borgmester Ib Juuls Vej 101, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2778224
|
Indrykket for 2 dage siden
Vi søger en sygeplejerske til vores Akutmodtagelse i den kirurgiske søjle, så hvis du er fagligt ambitiøs, god i det relationelle og trives bedst, når du får lov at bruge hele paletten af sygepleje, så har vi lige den stilling, du søger.

Vi er en stor akutmodtagelse med et højt patientflow, og – som du nok allerede har gættet - er der ikke to dage, der er ens hos os. Hvis du trives i det akutte område, og kan tilslutte dig vores ambition om at skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, tilbyder vi en spændende og meningsfuld stilling, hvor du har alle tænkelige muligheder for at blive en sygeplejerske i særklasse.

Hos os ankommer patienterne både via hovedindgangen og ambulancegården, og vi modtager alt fra stabile selvhenvendere til kritisk syge, og de fleste af dem har det tilfælles, at vi - i denne sammenhæng - er deres første møde med hospitalsvæsnet, og det stiller krav til dig, når du skal observere, prioritere og træffe beslutninger om pleje og behandling.

Derfor søger vi dig, som:

  • har lyst til at være med i patientens akutte fase og præge patientens møde med hospitalet på en positiv, professionel og effektiv måde, hvor omsorg og kommunikation er en grundlæggende præmis.
  • er nysgerrig og ønsker at arbejde med flere kirurgiske specialer og finder kompleksiteten i de forskellige specialer interessant.
  • tager initiativ til egen læring og reflekterer over egen praksis.
  • har en vilje til at arbejde selvstændigt, men samtidig også indgå i et tværfagligt team med øje for det gode patientforløb.
  • har gode kommunikative og pædagogiske evner, og går positivt til opgaverne.
  • gerne har en behandler eller akut uddannelse
Du er ventet og velkommen

Når du starter hos os, tager vi dig igennem et veltilrettelagt forløb, hvor du bliver introduceret til arbejdspladsen og dine kolleger. Det er vigtigt for både dig og os, at du får en rigtig god start, og derfor tilrettelægger vi din start ud fra dine ønsker og med blik for, hvad du har med i rygsækken.

Du bliver fra start tildelt en mentor, som sammen med dig planlægger din oplæring, og i de første 4 til 6 uger er du derfor ikke en del af normeringen.

Det første år af din ansættelse gennemgår du sideløbende med din ansættelse et overskueligt uddannelsesforløb, hvor du sammen med andre nyansatte kolleger trænes i den gode udskrivelse, tværfagligt samarbejde, konflikthåndtering og meget mere.

Uddannelse og udvikling

Vi ønsker at skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, og i den ambition er det selvfølgelig et bærende punkt, at du har mulighed for at dygtiggøre dig. Derfor har vi tværfaglig simulationstræning, hvor vi træner sammen, så vi altid står godt og sikkert i akutte situationer.

Vi har ligeledes faste undervisninger og et struktureret kompetence- og udviklingsprogram, så vi kan sikre, at din udvikling aldrig stagnerer.

Et par praktiske detaljer
Vi kan tilbyde ansættelse i fast stilling på 32 - 37 timer/ ugentligt med start snarest muligt. Send os din ansøgning senest 17/12-2024.

Du skal forvente 10-12 vagter på en 4 ugers plan og weekendvagt hver 3. weekend med 1 ekstra weekend på 12 uger.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Herlev
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Herlev
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Herlev Hospital

    En sygeplejerske til Behandling af Nyfødte

    Deltid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job