1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Nordfyns

Nordfyns Kommune, Sygeplejen

Vi søger sygeplejerske til fast stilling i Nordfyns Kommunes udekørende sygepleje

Fuldtid

Permanent

Vestervænget 21, 5471 Søndersø, Danmark

SE PÅ KORT
Nordfyns Kommune
ID: 2836944
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor den grundlæggende sygeplejefaglighed vægtes højt? Ønsker du erfarne kolleger, der er hjælpsomme, og som vægter samarbejdet? Er du god til kommunikation, relationel koordinering samt rådgivning og vejledning på et højt fagligt niveau, og er stærk i at danne relationer? Så er det dig, vi søger!

De udekørende kommunale sygeplejersker er organiseret i monofaglige teams under sygeplejefaglig ledelse, men samarbejder tværfagligt med især hjemmeplejen, rehabiliteringsterapeuter, træningsafdelingen, bosteder og plejehjemmene i hele kommunen.

Vores hovedopgaver er karakteriseret af:

  • Forløbskoordinering af ustabile og komplekse borgerforløb
  • Rådgivning, vejledning og undervisning af kolleger samt borgere og pårørende
  • Forebyggelse af indlæggelser hos borgere ved hjælp af udredning og behandling
  • Tryghedsskabende indsatser for borgerne/pårørende såvel som dine kolleger
  • Palliative, faste og akutte forløb
  • Kliniske sygeplejefaglige opgaver som sår- og kompressionsbehandling, medicinhåndtering, herunder IV-behandling, P-dialyse, parenteral ernæring, kemopumper, lungedræn m.m.

Du får med garanti en spændende og alsidig hverdag i arbejdet med borgernes ofte komplekse sygdomsbillede.

Vi tilbyder:

  • Du får stor bredde og ansvar i din opgaveløsning, som også omfatter specialiserede kliniske sygeplejeopgaver.
  • Du bliver en del af et spændende udviklingsarbejde med digitale løsninger i hverdagen, bl.a. digital tidlig opsporing og robotløsninger til medicinadministration.
  • Du bliver en del af en organisation, der lægger stor vægt på patientsikker kultur og åbenhed omkring fejl.
  • Du får stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde i samarbejde med kolleger og ledere.
  • Du bliver en del af en organisation, hvor der er mulighed for at prøve noget nyt, styrke din faglighed og dine kompetencer igennem faglige forløb og efteruddannelse.
  • Vi prioriterer en individuel introduktion og oplæring ind i opgaverne og organisationen.
  • Du får mulighed for månedlige sygeplejemøder, borgerfokusmøder samt individuelle opfølgende samtaler.

Hos os vægter vi:

  • tværfagligheden meget højt, idet vi alle har forskellige personlige og faglige kompetencer at byde ind med. Vi mener, at vi kan lære meget af hinanden
  • at arbejde på et værdibaseret grundlag: Der skal være ordentlighed i det vi foretager os. Vi vægter respekt og loyalitet mellem kolleger, ledelse og borgere/pårørende højt.

 

Alt det praktiske

Vi tilbyder én fast stilling på 32 -37 timer med weekendvagt hver 4. weekend. Vagterne i hverdagene vil som udgangspunkt være dagvagter, mens vagterne hen over hver fjerde weekend kan være aften- eller nattevagt, f.eks. nattevagt torsdag, fredag, lørdag og søndag (ulige uge) eller aftenvagt fredag, lørdag og søndag (lige uge). 

Sygeplejen i Nordfyns Kommune består af 30 udekørende sygeplejersker fordelt i fire teams med udkørsel fra Søndersø, Bogense og Otterup. Aften- og nattevagter kører ud fra Søndersø, ligesom dagvagterne i weekenden også kører ud herfra.

Sygeplejerskerne er gode til at hjælpe hinanden på tværs af kontorerne, men mødested for denne stilling er hos teamet i Søndersø.

Det er nødvendigt, at du har kørekort.

 

Spørgsmål til overenskomst eller forhåndsaftale kan rettes til:

  • TR Maja Christiansen på tlf. 21 58 08 93.

Der er udarbejdet lokalaftaler for arbejde i aften- og nattevagter. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af godkendt straffeattest og positiv reference.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos: 

  • Områdeleder for Sygeplejen Karina Arndal på tlf. 21 83 16 97
  • Alternativt Leder for Sundhedsberedskab og Behandling Carsten Andreasen på tlf. 21 83 16 99

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest søndag den 23. februar 2025 og forventer, at du kan tiltræde stillingen den 1. april 2025 eller hurtigst muligt.

Der er planlagt ansættelsessamtaler onsdag den 26. februar 2025, men der er også mulighed for løbende ansættelsessamtaler.

Vi glæder os til at møde dig.

Sygeplejerskerne i Nordfyns Kommune

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Nordfyns
Sygeplejerske
Syddanmark
Sundhed
Nordfyns
Sundhed
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Handicapformidlingen ApS

    Afløser søges til kreativ kvinde – Bogense

    Deltid

    5400 Bogense, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Vesterled 8, 5471 Søndersø, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Er du faglig skarp, formår du at formidle og lære fra dig i din daglige praksis, og har du samtidig lyst til at arbejde med velfærdsteknologi og rehabilitering af borgere i længerevarende og varige fo... Læs mere
    Nordfyns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Smedegyden 8, 5620 Glamsbjerg, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være med til at gøre en forskel i rusmiddelbehandlingen? Har du en stærk faglighed inden for rusmiddelområdet og vil du være med til at udvikle og styrke behandlingen for borgere med rusmiddelp... Læs mere
    Assens kommune
    Nyt job

    Deltid

    Riisvej 2, 7323 Give, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job