1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Københavns Kommune - Bolig/Hjemløsereform/Beskæftigelse

Vi søger to empatiske socialrådgivere/socialformidlere med flair for koordinering (en fast stilling og et vikariat)

Fuldtid

Permanent

Vibevej 9, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2859619
|
Indrykket for 2 dage siden

Du skal søge stillingen, hvis dit hjerte banker for at arbejde med socialt udsatte borgere med komplekse problemstillinger, du har lyst til at støtte dem i at deltage i relevante sociale, helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige indsatser, og du er frisk på at gøre det i rollen som koordinerende sagsbehandler for borgere med ressourceforløb forankret i Socialforvaltningen.

Som koordinerende sagsbehandler hos os har du ca. 50 sager, og du følger typisk en borger i 1-3 år. Dine primære opgaver er at holde opfølgende samtaler med borgere og samarbejdspartnere og at koordinere og iværksætte indsatser med udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstilling.

For de fleste borgere vil der være behov for længerevarende helbredsmæssige og sociale indsatser, sideløbende med de beskæftigelsesrettede. I afdelingen har vi generelt et meget velfungerende samarbejde med vores borgere, og vi får også positive tilbagemeldinger fra borgerne.

Det er også din opgave at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, når borgernes sag igen skal forelægges rehabiliteringsteamet. Det er vigtigt, at du har fokus på at inddrage borgerne i alle faser af ressourceforløbet, at du løbende prioriterer at inddrage relevante samarbejdspartnere, og at du også har øje for at indtænke borgerens netværk, når det er relevant. Vi lægger vægt på at være tilgængelige for borgere og samarbejdspartnere.

Om opgaven
Som koordinerende sagsbehandler er det vigtigt, at du er god til at strukturere og planlægge, både i forhold til at have overblik over de enkelte borgeres sager og i forhold til at have styr på dine arbejdsopgaver og din kalender. Du skal desuden være klar på at navigere i mange forskellige it-systemer. Vi arbejder primært i Fasit.

Du bliver en del af et team på 10 koordinerende sagsbehandlere med en god blanding af erfarne og nyere kolleger, alle med socialfaglig baggrund og et flertal med flere års erfaring indenfor området. I teamet har vi faglige temamøder hver til hver anden uge og supervision ca. en gang om måneden.   

Vi er forankret i Boligsocialt Område, som er en myndighedsafdeling i centeret Din Sociale Indgang med ca. 100 ansatte. Målgruppen er borgere med sociale og psykiske udfordringer og har til formål at støtte borgere, der har brug for hjælp og støtte i forhold til udsathed, handicap og psykiatri i at være en del af samfundet på egne og samfundets betingelser, hvor vores bidrag især er orienteret omkring bolig, hjemløshed og beskæftigelse.

Hos os får du en spændende og varieret arbejdsdag med god mulighed for faglig udvikling. Du får en fleksibel arbejdstid, hvor du har stor autonomi i arbejdet og frihed i forhold til planlægning af egen hverdag og mulighed for dage med hjemmearbejde.

Du får en arbejdsplads, hvor der bliver støttet op om kompetenceudvikling, du får et kursus i konflikthåndtering, som løbende afvikles for alle nye medarbejdere.

Om dig
Vi ønsker en kollega som

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • er empatisk og har et velafstemt moralsk kompas
  • brænder for at arbejde med udsatte borgere med komplekse problemstillinger
  • kommer med erfaring fra tidligere at have arbejdet med en lignende målgruppe
  • har erfaring og lyst til arbejde motiverende og relationelt i længerevarende forløb
  • har en helhedsorienteret tilgang til arbejdet og en tværfaglig forståelse for socialt arbejde
  • har gode kommunikationsevner og forstår at benytte forskellige samtaleteknikker
  • bidrager med godt humør og gåpåmod i en til tider travl hverdag
  • er systematisk i sit arbejde med borgeren og er god til at dokumentere
  • har et bredt kendskab til social- og beskæftigelseslovgivningen
  • har et godt kendskab til kommunens tilbud eller er god til at tilegne sig et sådant kendskab

Ansættelsesforhold
Vi tilbyder en fast stilling og et vikariat, der udløber den 31. oktober 2025. Begge stillinger ønskes besat snarest muligt. Din arbejdsplads er i Telehuset på Borups Allé 43, 2200 København N.

Arbejdstiden er på hverdage og som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men vi kan imødekomme særlige ønsker om nedsat tid ned til 32 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation, dog ikke efter overenskomst for akademikere.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi referencer og straffeattest.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte koordinerende sagsbehandler Hassanatou Bah på 51 34 98 17, koordinerende sagsbehandler Carina Cordes på 29 34 75 61 eller afdelingsleder Julie Hjelholt på 61 62 21 05.

Søg via linket senest lørdag den 15. marts 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 12.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialformidler
København
Socialformidler
Hovedstaden
Socialrådgiver
København
Socialrådgiver
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Afdeling 1

    Din Sociale Indgang i Københavns Kommune søger myndighedskoordinator, der vil arbejde relationelt og koordinerende med unge hjemløse

    Fuldtid

    Griffenfeldsgade 44, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Vil du være med til at videreudvikle myndighedsindsatsen til de mest udsatte borgere og blive en del af et ambitiøst fagligt miljø med plads til livslang læring? Så har du muligheden nu. Din Sociale I... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Tomsgårdsvej 17, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Engagerede kolleger søges til nyt stofindtagelsesrum i København S. Du får her mulighed for at spille en central rolle i at opbygge et tilbud, der fokuserer på en helhedsorienteret, skadesreducerende ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Hedebygade 30, 1754 København V, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Har du erfaring og viden om kvinder og børn, der har været udsat for vold? Er du uddannet pædagog eller socialrådgiver? Så er du måske den kollega, vi leder efter. Vi er et mindre krisecenter for vold... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Brænder du for at gøre en forskel for børn, unge og familier? Har du en stærk socialfaglig profil og trives i en rolle, hvor du både sparrer, kvalitetssikrer og understøtter kolleger i komplekse sager... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job