1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Gentofte
UDLØBET

Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Vi søger to erfarne kolleger til behandling af PTSD, traumer og personlighedsforstyrrelser på Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Fuldtid

Permanent

Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2692595
|
Indrykket for 77 dage siden
Der er tale om dels en fast stilling, dels et barselsvikariat.

Du har en baggrund som sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver eller autoriseret psykolog – med relevant psykoterapeutisk efteruddannelse/erfaring på området.



Vi skal desværre sige farvel til en dygtig medarbejder, som har været hos os i mange år, og som nu går på pension. På nogenlunde samme tid går en anden af vores dygtige medarbejdere på barsel.

Vi har derfor to stillinger til besættelse – den faste stilling med start november, vikariatet med start december 2024.

Har du lyst til at arbejde psykoterapeutisk i hospitalspsykiatrien med patienter, der lider af PTSD eller personlighedsforstyrrelser, i et ambulatorium med dygtige og engagerede kollegaer?



Derfor skal du søge en stilling hos os

Du får en unik chance for at være en del af et engageret og erfarent behandlerteam med fokus på høj psykoterapeutisk faglighed. Du bliver en del af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er specialcenter for psykoterapi i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er fokus på forskning i psykoterapi og udvikling af den psykoterapeutiske behandling.



Ambulatoriet for Personlighedsforstyrrelser & PTSD

Ambulatoriet består af i alt 23 ansatte og er tværfagligt sammensat af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter samt en recoverymentor.

Ambulatoriet er opdelt i 2 teams, hvor team 1 varetager behandling af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (EUP). Behandlingstilgangen her er mentaliseringsbaseret terapi (MBT), som er solidt forankret på Stolpegård og understøttet gennem vores forskningsenhed.

Team 2 varetager behandlingen af PTSD og ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse (ÆEP).

Vi er i gang med at videreudvikle behandlingen for PTSD, så den i højere grad imødekommer de mere komplekse patienter når K-PTSD diagnosen skal implementeres i forbindelse med ICD-11. Behandlingen til vores PTSD patienter er aktuelt primært TF-KAT, og kan derudover tilpasses mere individuelt og tage afsæt i andre terapeutiske retninger ved behandling af traumer. Behandlingstilgangen til ÆEP er en kombination af metakognitiv interpersonel terapi (MIT) og mentaliseringsbaseret terapi (MBT).

De 2 ledige stillinger er som udgangspunkt i team 2. Det endelige stillingsindhold afhænger af ansøgers kompetencer.



Dine arbejdsopgaver:

  • Indledende vurderinger
  • Psykoterapi i kombineret gruppe- og individuel behandling
  • Individuelle psykoterapeutiske forløb
  • Deltagelse i behandlingskonferencer
  • Udarbejdelse epikriser og statuserklæringer
  • Psykoedukation
  • Tværfaglig sparring med kollegaer
  • Netværksarbejde
  • Pårørendearrangementer


Dine kompetencer:

  • Erfaring fra hospitalspsykiatrien – gerne bred psykiatrisk erfaring
  • Uddannet sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver eller autoriseret psykolog og gerne med en psykoterapeutisk efteruddannelse eller psykoterapeutisk erfaring med psykiatriske patienter
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med behandling af mennesker med personlighedsforstyrrelser eller traumer samt erfaring med ambulante pakkeforløb i psykiatrien
  • Gerne erfaring med kropsterapeutisk behandling, som kan indgå i vores psykoterapeutiske tilgang til behandling af både traumer og personlighedsforstyrrelser
  • Du er fagligt stærk og engageret
  • Besidder gode samarbejdsevner og har lyst til tværfagligt samarbejde
  • Du skal besidde en vis robusthed og kunne arbejde selvstændigt
  • Er interesseret i og har fokus på psykosocial rehabilitering og recovery


Stolpegård tilbyder:

En spændende arbejdsplads, hvor faglighed prioriteres højt og der tilbydes kontinuerlig supervision i teamet. Du bliver en del af et team, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på den faglige udvikling af behandlingen af personlighedsforstyrrelser og PTSD.

I personalegruppen er der højt til loftet, godt humør og stor rummelighed. Vi reflekterer løbende over vores arbejde og prioriterer et godt samarbejde indbyrdes.

Vi har en god kantineordning og prioriterer at spise sammen. Vi har møder på tværs af huset, så der etableres et bredere fællesskab, og vi har et kulturudvalg der inviterer til fælles aktiviteter.


Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om to 37 timers stillinger. Arbejdstiden tilrettelægges i hverdage mellem 8.00-18.00.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne er til besættelse hhv. pr. 1/11 og pr. 1/12 2024.



Interesseret?

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Nana Jannerup tlf. 3864 5395, mail: [email protected] eller ledende overlæge Henrik Søltoft-Jensen tlf. 3864 5401, mail [email protected]

Sammen med din ansøgning og CV bedes du sende kopi af relevante uddannelsesbeviser.



Søg stillingen via link senest den

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag 18.09.2024.



Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i 3 ambulatorier samt Forskningsenhed og Kompetencecenter for Psykoterapi. Ambulatorierne er: Ambulatorium for Angst og tvangstilstande (OCD), Ambulatorium for Personlighedsforstyrrelser og Traumer samt Ambulatorium for Psykoterapeutisk Udvikling for patienter med en ikke-psykotisk dobbeltdiagnose. Centret huser desuden KAG Sekretariat, Forskningsenhed og Sekretariat for Behandlingseffekt. Alle ambulatorier bliver understøttet af vores sekretariater.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Gentofte
Psykolog
Hovedstaden
Sundhed
Gentofte
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Boston Scientific

    Field Clinical Specialist, EP (Denmark)

    Fuldtid

    2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    2920 Charlottenlund, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job