Har du lyst til at skabe gode løsninger for borgere, kommuner og erhvervsliv på vejområdet? Vil du være en del af et team, hvor vi spiller hinanden bedre? Så kan det være dig, vi har brug for!
Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi laver selv mange vejprojekter, men vi hjælper også virksomheder og andre myndigheder til at lave projekter på statsvejene, der skaber værdi for dem.
”Vej- og trafikområdet er i konstant udvikling, og samtidig er omverdenen en væsentlig medspiller i vores daglige opgaver. I det her job får du mulighed for at blive fagligt udviklet og udfordret, når du skal kombinere hensynet til vejenes funktion med ønsker fra det omgivende samfund. Her er målet at skabe resultater gennem gode samarbejdsrelationer”, fortæller afdelingsleder Maria Lønsmand Sande.
Du bliver en del af vores planlægningsteam, der sidder i både Næstved og Middelfart og pt. består af 15 engagerede kolleger, en student og to ingeniørpraktikanter. Vi søger to nye kolleger til ansættelse 1. juni 2025 eller tidligere.
Dine hovedopgaver
Din primære opgave er at være ansvarlig for at styre vores samarbejdsprojekter med eksterne parter, der selv ønsker at finansiere projekter på statsvejene. Det betyder, at du skal være Vejdirektoratets projektleder på samarbejdet mellem os og den eksterne bygherre. Det kræver, at du er god til at se løsninger på forskellige trafikale udfordringer, og kunne balancere forskellige hensyn. Desuden kan der være behov for, at du hjælper med Vejdirektoratets egne mindre planlægningsprojekter i dit team.
Du bliver indført i de forskellige opgaver og vil med god hjælp fra dine kolleger blive ’lært op’ til selv at kunne varetage arbejdet selvstændigt.
Din profil
Vi ser gerne, at du:
Jobbet indebærer en bred kontakt til borgere, virksomheder og andre myndigheder og til mange interne kolleger i Vejdirektoratet. Vi forventer derfor, at du kan kommunikere med alle typer af mennesker og har lyst til at skabe resultater i samarbejde med andre.
Velkommen til vores afdeling
Planlægningsteamet er en del af Planlægning og Myndighedsafdelingen. Du bliver en del af en tværfaglig afdeling på 34 medarbejdere, hvor vi uddelegerer ansvar og kompetence. Afdelingen har 21 kolleger på Vejdirektoratets kontor i Næstved og 13 på kontoret i Middelfart. Vi er en god blanding af landinspektører, ingeniører, tekniske designere, fuldmægtige mm. Vi løser en bred vifte af opgaver indenfor vej- og stiplanlægning, myndighedsbehandling, kommunesamarbejde og håndtering af erstatningssager og efterladte køretøjer.
Vi vil helst have dig siddende sammen med dit team i Næstved eller Middelfart. Men i Vejdirektoratet er vi rigtig gode til at samarbejde på distancen, så hvis du er den helt rigtige til stillingen, kan det være en mulighed at sidde på vores kontor i Aalborg.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejdsdage, så vidt opgaverne tillader det. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle mellem at være på vores kontor og hjemme.
”Vi er ikke så formelle hos os, men sætter pris på en åben tone. Vi er positive og hjælpsomme, og håber, du har lyst til at blive en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab," afslutter Maria Lønsmand Sande.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil som udgangspunkt blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Toldbuen 6, 4700 Næstved, medmindre tjenestestedet bliver Middelfart (Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart), eller Aalborg (Niels Bohrs Vej 30, 9220).
Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Lønsmand Sande på tlf.: 7244 3047 / e-mail: [email protected].
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag den 30. marts 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 14-15 Ansættelse sker med virkning fra 1. juni 2025 eller tidligere.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Der vil blive indhentet referencer i ansættelsesprocessen.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir