Kunne du tænke dig at arbejde med server stack’en fra Microsoft på en af Danmarks mest interessante arbejdspladser? Så har vi en spændende mulighed til dig. Vi søger lige nu Windows-specialister og en Cloud lead til Københavns Universitets IT-afdeling. Vi driver en af Danmarks største windows-installationer, der servicerer 40.000 studerende og 10.000 ansatte på Københavns Universitet.
Windows/Azure teamet er en del af en samlet IT-organisation med ca. 350 dygtige IT-kolleger, som selv drifter, tilpasser, udvikler og supporterer et væld af IT-løsninger. Drømmer du om et job, hvor du kan holde dig fagligt opdateret via løbende kompetenceudvikling? Så har vi jobbet til dig i KU-IT, universitetets IT-afdeling.
Sådan ser din nye arbejdsdag ud Du bliver en del af Windows/Azure-team’et, som har ansvaret for den klassiske server infrastruktur og samtidigt er ved at bygge fundamentet for fremtidens hybride setup. Vi er store og komplekse, så der er rig mulighed for at udnytte alle sine evner eller at lære nye områder, altid med gode kolleger omkring du kan spare med. Vi respekterer, at der også er et liv uden for arbejdet, og vagter og service-vinduer er sat i system, så man deles om det.
På
denne side kan du i en kort video høre en medarbejder fortælle, hvordan det er at arbejde med IT på Københavns Universitet, f.eks. som IT-udvikler.
Vi tilbyder
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi forstår vigtigheden af balance mellem job og fritid
- Dygtige og imødekommende kolleger at sparre med
- Rig mulighed for at dygtiggøre dig med kurser og certificeringer
- Enterprise setup med mulighed for egne ansvarsområder
Mangler du erfaring på nogle af områderne, sørger vi for at klæde dig på - både når du starter og løbende igennem din ansættelse.
Hvad kommer du med? - Vi leder efter en ny kollega, som har erfaring med et eller flere af disse områder:
- Active directory
- SCCM
- Intune
- Azure
Om KU-IT som arbejdsplads KU-IT leverer og supporterer en bred palet af IT-løsninger til forskning, undervisning og administration på Københavns Universitet. Derudover rådgiver KU-IT universitets ledelse og forskere om alt fra IT-udstyr til IT-sikkerhed og digitalisering. Vores brugere er mangfoldige og tæller 40.000 studerende og 10.000 ansatte på universitetet. Vi garanterer derfor en spændende arbejdsdag, hvor du hver dag bidrager til Københavns Universitets målsætning om at være et universitet i verdensklasse. Ligesom resten af universitetets administration er IT-afdelingen i gang med en større omorganisering og forandring for at administrationen i endnu højere grad end i dag er til gavn for universitetets studerende og ansatte.
KU-IT er en familievenlig arbejdsplads med fokus på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, og samtidigt prioriterer vi kollegaskabet højt - bl.a. ved at arrangere [fælles morgenmad i gruppen – hvis aktuelt og] fredagsbar for hele KU-IT. KU afholder sågar en årlig musikfestival for alle ansatte og studerende.
Løn og ansættelsesvilkår Ansættelsesstart er den 1. maj 2025.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusive frokost.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten, med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent,
eller i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale for it-medarbejdere PROSA, med indplacering i løngruppe 3 eller 4 afhængig af erfaring og kompetencer.
Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen eller om KU-IT, er du meget velkommen til at kontakte Sasa Dervovic på tlf. 30340400 eller
[email protected] Sådan søger du jobbet Send din ansøgning med CV og andre relevante dokumenter, så vi har den senest
4. marts 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som træder i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Sasa Dervovic på tlf. 30340400 eller [email protected] eller AC TR Terkel Christian Bisgaard [email protected] eller PROSA TR Otto Kirk [email protected]